Michael Mørkøv kører kun et 6-dagesløb i denne vintersæson. Det bliver på hjemmebane, hvor han vil forsøge at hente den ottende sejr.
Annonce
33-årige Michael Mørkøv har haft en fantastisk sæson, som blev kronet med DM-titlen i starten af juli måned. Danskeren har i 2018 fungeret som leadout-rytter for den italienske sprinter Elia Viviani. Samarbejdet har været en kæmpe succes, og italieneren står nu tilbage som den mest vindende cykelrytter i 2018 med 19 sejre på CV'et.
Nu er landevejssæsonen dog ved at være ovre, og flere ryttere rykker indendørs. Michael Mørkøv har tidligere kørt flere 6-dagesløb i vintersæsonen, men i 2018/2019-sæsonen bliver det kun til et. Det bliver det københavnske 6-dagesløb i Ballerup.
Michael Mørkøv er kun en sejr fra Danny Clarks rekord på otte sejre. Er det muligt, at han slår den?
”Det tror jeg - og det håber jeg. Jeg føler mig stadig fit for fight. Jeg synes selv, at jeg har både fysisk og resultatmæssigt har haft min bedste sæson - i en alder af 33. Så jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle kunne blive på toppen et håndfuld år endnu,” forklarer Michael Mørkøv i forbindelse med offentliggørelsen af de nominerede til titlen som årets banerytter 2019.
”De sidste par år har jeg droslet en del ned på 6-dagesløb. Jeg prøver altid at prioritere 6-dagesløbet i Ballerup højt, og hvis det kan lade sig at gøre, så ønsker jeg at være med. Men det bliver også det eneste,” afslører Michael Mørkøv.
En flot landevejssæson
Michael Mørkøv skiftede forud for sæsonen til QuickStep Floors, og det har været en kæmpe succes, hvor den danske mester har fungeret som leadout-rytter for Elia Viviani.
”Jeg vil rigtig gerne være en del af det her fantastiske hold. Jeg vil gerne være omkring Elia Viviani, som har været den mest vindende rytter i 2018-sæsonen.”
”Så har jeg selvfølgelig ambitioner om, at vi skal vinde en masse etapeløbssejre. Jeg synes, det har været fantastisk at være med på et af de dominerende hold i massespurterne. Jeg føler selv, at jeg har udviklet mig på positionen som leadout-mand. Jeg glæder mig utroligt meget til 2019, selvom 2018 endnu ikke er slut,” smiler den danske mester.
Michael Mørkøv blev i går nomineret til titlen som "Årets banerytter 2018" til Danish Bike Awards. Mørkøv blev nomineret sammen med Amalie Dideriksen, Casper Folsach og europamestrene i parløb Julie Leth og Amalie Dideriksen. Se hele offentliggørelsen herunder.
Senere i dag vil de fire nominerede til titlen "Årets crossrytter 2018" blive offentliggjort på Feltet.dks Facebookside. Følg med, når vi går live klokken 16.30 fra Bogense, som arrangerer VM i 2019.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce