Mikel Iturria fik i dag karrierens første sejr. Og hvilken en af slagsen. Den 27-årige spanier vandt nemlig 11. etape af Vuelta a España, efter han snød samtlige af sine udbrudskollegaer.
Annonce
Dagens etape i Vuelta a España blev præget af et stor udbrud. 14 mand kørte tidligt på etapen væk fra hovedfeltet, og det stod hurtigt klart, at favoritterne til den samlede sejr ønskede at køre en rolig etape.
Dermed skulle vinderen af 11. etape findes blandt de 14 udbrydere, og her var det Mikel Iturria (Euskadi-Murias), som efter at have kørt solo de sidste 25 kilometer, kunne hæve armene som vinder af etapen.
Sejren er den første i karrieren til Iturria, og det var derfor en glad spanier som mødte pressen efter etapen.
”At vinde i Vueltaen er selvfølgelig en drøm, som går i opfyldelse, og specielt når det er så tæt på mit hjem. Hele min familie er her. Til præsentationen blev jeg spurgt, hvilken etape jeg gerne ville vinde, og jeg svarede den her” siger en glad Iturria i vinderinterviewet efter etapen.
Sejren er som nævnt Iturrias første som professionel, og det gør naturligvis oplevelsen endnu større for den stærke spanier.
”Det er min første sejr. Jeg er normalt ikke en vinder, men i dag vandt jeg i Vuelta a España, det er fuldstændig skørt. Jeg fik alt information undervejs, men jeg forsøgte bare at køre så stærkt som muligt, og tænkte ikke så meget på forspringet” udtaler Iturria.
Se hele interviewet øverst i artiklen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce