Annonce
Mathieu van der Poel har undgået smitte fra det stabmedlem af hollænderens Alpecin-Fenix-mandskab, som lørdag aften afleverede en positiv coronatest. Den forsvarende Flandern Rundt-vinder får dermed chancen for at deltage i den belgiske åbningsweekend.
Fem ryttere, heriblandt Mathieu van der Poel, og tre medlemmer af Alpecin-Fenix-staben vil her til morgen lande i Holland efter at have afleveret negative coronatest.
Det meddelte Alpecin-Fenix i går aftes på sin Twitter-profil, efter at holdet valgte at trække sig fra UAE Tour, da et medlem af mandskabets stab testede positiv for coronavirus efter 1. etape.
An update on our withdrawal from the #UAETour pic.twitter.com/zNL7tdkUXv
— Alpecin-Fenix Cycling Team (@AlpecinFenix)
De otte personer var ikke i tæt kontakt til stabmedlemmet, hvorfor de efter en negativ PCR-test søndag og en negativ lyntest i lufthavnen mandag aften har fået lov til at rejse hjem.
Derimod må flere andre af holdets medarbejdere, blandt andre rytterne Jonas Rickaert og Gianni Vermeersch, forblive i isolation i UAE, eftersom de har været i nærkontakt med den smittede.
Ifølge Wielerflits har van der Poel nu rettet fokus mod lørdagens Omloop Het Nieuwsblad, som hollænderen kan stille op i, hvis han afleverer en negativ PCR- eller lyntest 24 timer før starten på den belgiske WorldTour-klassiker.
De øvrige fire ryttere på flyet til Holland er Roy Jans, Jasper Philipsen, Kristian Sbaragli og Louis Vervaeke.
Annonce
UAE Tour fortsætter i dag med 3. etape, som slutter på bjerget Jebel Hafeet, og du kan læse vores optakt til løbet lige her.
Annonce
SENESTE
Landevej
Landevej
Landevej
Cykelsøgemaskinen VELOMIO.com, der sammenligner produkter og priser fra +150 cykelforretninger, har fundet nedenstående aktuelle tilbud.
Landevej
E-cykling
Annonce