Sagen om den britiske doktor Richard Freeman og leverancen af testosteronplastre har igen fået nyt liv. Ifølge den britiske avis The Sunday Telegraph skal Freeman for en domstol i forbindelse med den omtalte testosteron-sag.
Annonce
Den britiske avis The Sunday Telegraph erfarer, at den tidligere doktor for det britiske cykelforbund, Richard Freeman, snarligt forventes at stå overfor en medicinsk domstol efter sagen omkring leverancen af testosteronplastre til forbundets hovedkvarter i 2011. Freeman var på daværende tidspunkt en del af staben omkring det britiske landshold, der til OL på hjemmebane i London i 2012 endte med at høste 12 medaljer på tværs af bane- og landevejscykling.
Freeman kan se frem til alt mellem en kort suspensation til direkte udelukkelse fra det medicinske register, hvis han kendes skyldig i denne forseelse. Den britiske doktor har dog taget stor afstand til anklagen omkring leverancen af testosteronplastrene, der, ifølge Freeman, ikke var beregnet til rytterne.
Den britiske organisation for medicinsk licensering til praktiserende læger, GMC, satte en efterforskning i gang, da det kom frem, at plastrene var blevet leveret til det nationale cykelforbunds hovedkvarter i Manchester. Efterfølgende blev disse plastre dog sendt tilbage til leverandøren ved navn Fit 4 Sport Ltd.
Testosteron er på WADAs (World Anti-Doping Agency, red.) liste over forbudte midler, da det kan forøge en atlets muskelmasse og udholdenhed samt forbedre restitutionen.
Freeman arbejdede også for Team Sky tilbage i 2011, der året efter fik en stor triumf, da Bradley Wiggins vandt Tour de France.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce