Ifølge Ouest-France er Nairo Quintana i fremskredne forhandlinger med Arkea-Samsic, som blandt andre har Andre Greipel og Warren Barguil på kontrakt.
Annonce
Efter en svær 2018-sæson har Nairo Quintana i år set ud til at nærme sig sit sædvanlige høje niveau. En etapesejr på hjemmebane i Colombia i februar blev fulgt op af en andenplads i Paris-Nice og senest en placering som nummer fire i det vanvittigt stærkt besatte Volta a Catalunya.
Der er dog nok af ryttere at slås med opmærksomheden om på Movistar. Mikel Landa og Richard Carapaz imponerer i disse dage i Giro d’Italia, og det spanske mandskab har også verdensmester Alejandro Valverde på kontrakt.
Det kan måske få Quintana til at søge nye græsgange. I hvert fald mener Ouest-France at vide, at colombianeren er i fremskredne forhandlinger med Arkea-Samsic om en plads på deres hold til næste sæson.
Det franske hold konkurrerer i skrivende stund kun på prokontinentalniveau, men holdet har i år fået wildcards til både Paris-Nice og Volta a Catalunya, og de skal senere på året også køre Tour de France. Desuden vil Nairo Quintanas eventuelle tilstedeværelse på holdet formentlig betyde, at holdet i næste sæson i givet fald kan få stort set lige de wildcards, de peger på.
Det er ellers ikke længe siden, at Arkea-Samsic-chef Emmanuel Hubert fortalte, at holdet var på jagt efter Julian Alaphilippe. Hubert fortalte dog ved samme lejlighed, at holdet ikke virkede som franskmandens første valg, og det kunne være en af grundene til, at Arkea-Samsic nu efter sigende har kastet deres kærlighed på Quintana.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce