EPowers Factory Team skulle nu endegyldigt være lagt i graven, og det betyder, at Davide Rebellin ikke vil være at finde i feltet til den kommende sæson.
Annonce
Det har på rygtebasis været nævnt for et stykke tid siden, men nu skulle den være god nok. Det ungarske cykelprojekt EPowers Factory Team, som skulle se dagens lys fra den kommende sæson, bliver alligevel ikke til noget.
Det efterlader en god portion ryttere uden kontrakt for den kommende sæson, selvom mandskabet havde skrevet under med rytterne og sågar også meldt ambitioner om at køre Giro d’Italia ud i offentligheden.
Én af rytterne, som nu kommer til at opleve store konsekvenser som følge af aflysningen, er Davide Rebellin. Den 48-årige superveteran havde ellers meldt ud, at han ville tage endnu en sæson i cykelfeltet i den kommende sæson, men nu er han ifølge Cyclingweekly.com tvunget til at lade sig pensionere.
Mediet skriver nemlig, at holdets 35 ansatte ifølge Marca.com skulle have fået en mail, som bekræfter, at mandskabet ikke bliver til noget alligevel, selvom holdet altså bød ind på et wildcard til Giro-starten i hjemlandet Ungarn.
Foruden Davide Rebellin står også Darwin Atapuma uden kontrakt for den kommende sæson, da han ligeledes havde skrevet under med mandskabet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce