Israel Cycling Academy er næste år at finde på WorldTouren på den licens, som Katusha-Alpecin har nu. Det kræver ifølge rygter opgraderinger af mandskabet, som nu skulle være på jagt efter to italienere.
Annonce
Det israelske mandskab har sikret sig en plads på WorldTouren i den kommende sæson, og holdets ledelse har besluttet, at det kræver lidt mere på ryttersiden. Derfor melder Gazzetta dello Sport nu, at de er på jagt efter to italienere.
Der er her tale om den hurtige Sacha Modolo, mens også Gianluca Brambilla skulle være interessant for mandskabet. De to erfarne italienere kunne være med til at krydre mandskabets allerede fra næste sæson, hvis det går efter planen.
32-årige Sacha Modolo har kørt for EF Education First i tre sæsoner, hvor succeserne har været blandede for Modolo. Den dobbelte etapevinder i Giro d’Italia fra 2015 står uden kontrakt for den kommende sæson, og Israel Cycling Academy håber at kunne trække et par sejre ud af ham.
Ligeledes 32-årige Gianluca Brambilla står uden kontrakt for den kommende sæson hos Trek-Segafredo. Med etapesejre i blandt andet Giro d’Italia og Vuelta a España kender han både til det med at vinde, men han har i de senere år også vist sig som en meget habil hjælperytter.
Dermed kan han altså være med til at forstærke mandskabet i bjergene, hvor den helt store profil hos mandskabet utvivlsomt er Dan Martin.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce