Østrigske Stefan Denifl måtte ligesom danske Lasse Norman Hansen og Casper Pedersen se sit hold, Aqua Blue Sport, lukke inden sæsonens afslutning. 30-årige Denifl har derfor naturligvis søgt nye veje, hvor valget eftersigende er faldet for det nyetableret Continuum Sports-hold. Den unge italienske sprinter Matteo Malucelli har også fundet nye græsgange hos det spanske prokontinentalhold Caja Rural-Seguros.
Annonce
Før den 6. september 2017 var der ikke mange, som havde hørt om Stefan Denifl. Østrigeren kom til Aqua Blue Sport fra det schweiziske WorldTour-hold, IAM Cycling, der i 2016 drejede nøglen på cykelprojektet. Aqua Blue Sport havde fået et wildcard til Vuelta a España sidste år, hvor Denfil var blandt de udvalgte ryttere. Den 30-årige østrigske klatrer trådte for alvor ind på den internationale scene på 17. etape, hvor han vandt på toppen af Los Machucos-stigningen efter en begivenhedsrig etape med Alberto Contador i hopla.
I august måned i år måtte Denifl så endnu en gang se sit hold lukke ned, hvorfor søgen efter ny arbejdsgiver var sat i værk. Ifølge det italienske medie Tuttobiciweb skulle østrigeren have kontrakten på plads til næste års sæson, hvor den forhenværende Aqua Blue Sport-rytter skal køre for det ny etableret amerikanske WorldTour-hold Continuum Sports. Denifl kommer dermed til at blive holdkammerat med den olympiske mester Greg Van Avermaet og tyske Simon Geschke.
Fra Østrig til Italien, hvor den unge italienske sprinter Matteo Malucelli har haft en god sæson i år. Androni Giocattoli-rytteren har høstet syv sejre i indeværende sæson, hvoriblandt der findes etapesejre i både Tour of China og det spanske etapeløb Vuelta Aragon. Tuttobiciweb erfarer, at den 24-årige italienske sprinter fra næste sæson skifter hjemlandet ud med det spanske prokontinentalhold Caja Rural-Seguros.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce