Den økonomiske uro lurer også i det polske samfund, hvor firmaet CCC oprindeligt udspringer fra. Firmaets præsident varsler nu store nedskæringer, skriver et polsk medie.
Annonce
Sko- og taskekæden CCC er kommet i økonomisk uføre i kølvandet på covid-19, og det får nu selskabets ledelse til at varsle store nedskæringer. CCC er hovedsponsor for hele tre cykelhold. CCC Team på herrernes WorldTour, CCC-Liv på kvindesiden og udviklingsholdet CCC Development Team er alle sikret indkomst fra det polske firma.
Alle bolde er kastet op i luften, og i et interview med det polske medie Rowery.org, fortæller Dariusz Milek da også, at man har taget det sportslige engagement op til overvejelse.
”Beslutningen om vores sportslige engagement vil blive taget i de kommende uger. De kan potentiel set blive smertefulde, men nødvendige i denne situation. Cykelryttere kører ikke på nuværende tidspunkt og lang tid frem, så vi får ikke noget marketing i denne periode,” siger Dariusz Milek til Rowery.org.
Han fortæller desuden, at CCC er inde i en overlevelseskamp. Det vil derfor ikke medføre den store sentimentalitet, hvis man var nødt til at spare her også. Det handler ganske enkelt om noget større end blot cykelsport, argumenterer han.
CCC Team har sponsoreret forskellige cykelmandskaber siden år 2000. I 2019 fik de en WorldTour-licens, da han købte sig en hos det nu hedengangne BMC Racing Team.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce