Sportsdirektør Joxean Matxin vil være ovenud tilfreds, hvis cykelsæsonen atter kan starte til Tour de France til sommer efter covid-19.
Annonce
Mens UCI på nuværende tidspunkt har valgt at aflyse alle cykelløb til og med april, hersker der ikke den store tiltro til den deadline hos UAE Team Emirates. Løb i maj og juni aflyses på næsten daglig basis, og derfor håber Matxin i stedet på en anden deadline.
På mandskabet, som har sine rødder i De Forenede Arabiske Emirater, sigter man nu efter en sæsonstart til Tour de France i stedet. Helbred står over alt andet, og derfor vil det være naturligt først at starte så meget senere end den nuværende deadline, hvis pandemien er gået ned i niveau.
”Hvis sæsonen kan starte igen omkring Tour de France, vil jeg være tilfreds. Jeg vil skrive under på det her og nu. Hvis Touren ender med at blive suspenderet, bliver det et problem for cykelsporten, men det vil jo så betyde, at pandemien endnu ikke er stoppet,” siger Joxean Fernandez Matxin til EFE.
Matxin var en del af det UAE Team Emirates-hold, som netop har overstået en karantæne efter UAE Tour, og han er dermed vendt hjem til sit hus i det spanske igen, hvor han nu vil se begivenhederne an fra sidelinjen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce