Den australske puncheur vandt på flot vis endnu en udgave af det canadiske WorldTour-løb i Québec. Sunweb-rytteren vandt ligeledes løbet i 2018, så det var en ekstra særlig triumf for hele holdet og Matthews selv.
Annonce
Det var en fuldstændig målløs Michael Matthews, der krydsede målstregen på målopløbet i Québec, da han efter flot holdarbejde formåede at vinde løbet for andet år i træk. Tyske Sunweb havde trukket i arbejdstøjet og bidrog til føringsarbejdet hele dagen for at holde det samlet til en spurt på det let stigende opløb.
På målstregen henviste han Greg van Avermaet og Peter Sagan til de sekundære placeringer og kunne tage sin første sejr siden marts. Efter en række lige ved og næsten præstationer i blandt andet Tour de France, så var sejren en stor forløsning for Matthews.
"Jeg er stadig målløs. At vinde to år i træk her i Québec, efter et fantastisk løb fra hele holdet; det er bare utroligt. Holdet arbejdede hårdt for mig hele dagen, så jeg gravede bare dybt i slutningen for dem, og jeg er glad for, at jeg kunne afslutte det. Jeg har ingen andre ord end at takke mit hold, min kone og mine trænere for al støtten," lød det begejstret fra Matthews efter løbet til holdets hjemmeside.
På søndag køres det andet canadiske WorldTour-løb i Montreal, hvor Michael Matthews også er forsvarende vinder, og efter præstationen i går må anses for at være storfavorit.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce