Danske Martin Mortensen fortsatte en god dansk cykeldag i Belgien, hvor han blev nummer tre i Gooikse Pijl efter vinderen Jordi Meeus og Amund Grøndahl Jansen. Løbet blev afgjort efter en mindre spurt i udbrud.
Annonce
Dagens belgiske cykelløb bestod af 9 runder på 22,3 kilometer, hvor udbrudsforsøgene for alvor startede efter den første runde. Her var det Tobias Mørch (Riwal), som forsøgte at starte bevægelse i feltet. Flere mindre grupper kom afsted, men feltet virkede ikke villige til at lade nogen køre for alvor.
Et stort udbrud med blandt andre Dylan Groenewegen (LottoNL-Jumbo) kom afsted, hvor der kort efter skete et alvorligt styrt i feltet. Ambulancer måtte til, hvilket skabte kaotiske tilstande. Frontgruppen blev splittet og sammensat på ny.
Denne gang bestod den af Amund Grøndahl Jansen (LottoNL-Jumbo), Guillaume Boivin (Israel Academy), Jonas Iversby (Uno-X), Jordi Meeus (SEG Racing) og Martin Mortensen (Riwal). Flere forfølgergrupper blev dannet efter styrtet, hvilket betød, at det nærmest var alle mod alle.
Frontgruppen blev derfor skiftet ud regelmæssigt mellem et par af tyve ryttere hele vejen på de kommende omgange, mens feltet fortsat var uden en decideret jagtende indsats. Mod målstregen var det dog Jansen, Boivin, Meeus, Mortensen sammen med Lars Saugstad (Uno-X) og Jonas Rickaert (Sport Vlaanderen-Baloise), som skulle køre om sejren i en lille gruppe.
På den typiske regnvåde målstreg var det hjemmebanerytteren Jordi Meeus, som var hurtigst foran Jansen og altså Martin Mortensen, som dermed noterer sig for sæsonens bedste resultat indtil videre.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce