Dan Martin ville gerne have vundet den sidste etape i Baskerlandet Rundt, men hullet til Adam Yates på sidste stigning endte med at blive afgørende.
Annonce
Dan Martin har kørt Baskerlandet Rundt fem gange i karrieren indtil videre, men han har dog fortsat sin første etapesejr i løbet til gode. I går tog han dog karrierens hidtil bedste samlede resultat.
”Vi var meget stærke gennem etapen, og det var en god dag for holdet. Vi kørte med stor motivation, alle havde vigtige mål, så vi kørte stærkt helt til målstregen. Jeg ville gerne have vundet etapen, men Yates tog et lille forspring på den sidste stigning,” siger Dan Martin i en pressemeddelelse.
Ireren fortæller dog, at han har det ambivalent med resultatet, for han er sikker på, at hvis han kom tilbage til Yates, så var han den hurtigste af de to i en direkte spurt om sejren.
”Jeg vidste, at jeg ville have vundet, hvis jeg var kommet tilbage til ham, så det endte med at være en bittersød afslutning på løbet. Jeg tog dog en andenplads på etapen og i klassementet, og det betyder noget,” siger Martin yderligere.
Ellers noterer mandskabet sig for, at stortalentet Tadej Pogacar blev nummer seks i klassementet og vandt ungdomsklassementet. Tour de l’Avenir-vinderen fortsætter dermed med at vise glimt af sine store evner.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce