\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
“Jeg vil starte hvert løb med et øje for at vinde det, og forhåbentlig sker det meget mere næste når. Det var fedt at slutte sæsonen af med en sejr, og jeg håber at gøre det endnu bedre i 2022, så jeg kan træde op og blive World Tour-rytter,” fortæller han om ambitionerne.
”Jeg synes, at jeg har gjort mig fortjent til at køre på det højeste niveau, så nu vil jeg bevise det. Næste år vil jeg være endnu bedre, så jeg kan vinde nogle større løb og køre om kap med de bedste,” fortæller han.
En gave til holdet
De rosende ord er da også mange, da Riwal Cycling Teams kommende ledende sportsdirektør skal sætte ord på den vigtige brik, han får som en del af sit hold.
“Lucas er virkelig en gave til et hold som vores, der kører nogle af de store løb. Vi har set hans niveau i både Danmark Rundt, Norge Rundt og Wallonien Rundt i år og senest i Ardennes, hvor han bare var et niveau over alle andre,” siger Sebastian Andersen.
Eriksson har været igennem en stor udvikling, siden han kom til det danske hold, og han har sidenhen etableret sig i toppen af den europæiske kontinentalscene. Alligevel tror også Andersen på, at Eriksson kan avancere yderligere næste år.
“Det bliver rigtigt sjovt at køre med ham næste år. Jeg har lyst til at give Robinson-citatet og sige, at: ‘Næste år bliver det endnu vildere.’”
”Han har knækket koden til, hvad der gør ham god, og den sti fortsætter vi ud af. Lucas bliver endnu bedre til næste år,” siger han.
Forlængelsen med Eriksson er samtidig offentliggørelsen af den første rytter til den kommende sæson på Riwal Cycling Team. Holdet meddeler dog, at der allerede igen i morgen kommer en ny forlængelse.