
Potentialet er svært at overse, og i denne sæson har Lucas Eriksson en stor profil for Riwal Cycling Team i UCI-løbene. Det får han også mulighed for at være for holdet i 2022.
Annonce
Han har skilt sig markant ud på kontinentalscenen, også i international sammenhæng, og de evner får det danske hold også glæde af i den kommende sæson.
Svenske Lucas Eriksson, der for nylig vandt både en etape og klassement i Circuit des Ardennes, fortsætter på det danske hold. De sikrer sig dermed underskriften fra en rytter, der unægteligt har tiltrukket sig international opmærksomhed i denne sæson med sine fine UCI-resultater på tværs af Europa.
Det meddeler de i en pressemeddelelse.
“Det har været en god sæson. Jeg er virkelig stolt af, hvad jeg personligt har præsteret, men også hvad vi som hold har gjort,” siger Lucas Eriksson.
Det var en svær start med mange endagsløb i foråret, der ikke gav så meget succes, men efter sommerpause kom alle tilbage i virkelig god form, og fra juli af kørte vi virkelig stærkt som et hold,” fortæller svenskeren, der har ambitioner om at fortsætte sejrskursen.
Sejren i det franske UCI-løb var dog ikke det eneste, han leverede. Top-10-placeringer i PostNord Danmark Rundt og Tour of Norway samt Lillehammer GP har været med til at gøre 2021 til den bedste i 25-årige Erikssons karriere.
Annonce
“Jeg vil starte hvert løb med et øje for at vinde det, og forhåbentlig sker det meget mere næste når. Det var fedt at slutte sæsonen af med en sejr, og jeg håber at gøre det endnu bedre i 2022, så jeg kan træde op og blive World Tour-rytter,” fortæller han om ambitionerne.
”Jeg synes, at jeg har gjort mig fortjent til at køre på det højeste niveau, så nu vil jeg bevise det. Næste år vil jeg være endnu bedre, så jeg kan vinde nogle større løb og køre om kap med de bedste,” fortæller han.
En gave til holdet
De rosende ord er da også mange, da Riwal Cycling Teams kommende ledende sportsdirektør skal sætte ord på den vigtige brik, han får som en del af sit hold.
“Lucas er virkelig en gave til et hold som vores, der kører nogle af de store løb. Vi har set hans niveau i både Danmark Rundt, Norge Rundt og Wallonien Rundt i år og senest i Ardennes, hvor han bare var et niveau over alle andre,” siger Sebastian Andersen.
Eriksson har været igennem en stor udvikling, siden han kom til det danske hold, og han har sidenhen etableret sig i toppen af den europæiske kontinentalscene. Alligevel tror også Andersen på, at Eriksson kan avancere yderligere næste år.
“Det bliver rigtigt sjovt at køre med ham næste år. Jeg har lyst til at give Robinson-citatet og sige, at: ‘Næste år bliver det endnu vildere.’”
”Han har knækket koden til, hvad der gør ham god, og den sti fortsætter vi ud af. Lucas bliver endnu bedre til næste år,” siger han.
Forlængelsen med Eriksson er samtidig offentliggørelsen af den første rytter til den kommende sæson på Riwal Cycling Team. Holdet meddeler dog, at der allerede igen i morgen kommer en ny forlængelse.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce