Annonce
Flere cykelfans havde nok ikke i deres vildeste fantasi troet, at den tidligere supersprinter Mario Cipollini skulle gøre comeback i denne sæson, men ikke desto mindre, så blev den italienske løve sluppet løs for første gang i nat i Tour of California.
”Fantastisk med alle de tilskuere langs ruten,” forklarede den 41-årige italiener efter prologen.
Mario Cipollini kørte en respektabelt prolog og blev nummer 44 kun 17 sekunder efter CSCs verdensmester i enkelstart Fabian Cancellara.
“Det var fantastisk at høre folk råbe ens navn og komme med opmuntrende ord. Jeg er meget tilfreds med min præstation i dag.”
Det bliver spændende at følge Mario Cipollini i aften, hvor den første massespurt kan forventes, når 1. etape af Tour of California afvikles fra Sausalito til Santa Rosa.