Manager: Mens vi bare venter på en ny sæson #2
14. januar 2022 14:00Foto: A.S.O. / Aurelien Vialatte
af Niels Jørn Jensen

Nu er det meget snart alvor. De forskellige WorldTour-mandskaber er ved at være klar - holdopstillingerne er på plads, de nye uniformer er blevet flashet, team-cyklerne fået den sidste lakering og januars obligatoriske træningslejre så småt gået i gang...

Annonce

... og de lidenskabelige skrivebordscyklister er bare spændt op til lirens. Nu er det nemlig meget snart Feltet.dk Tour 2022! Og vi glæder os!!

 

”Forventningens glæde er den største” bliver Søren Kierkegaard ofte citeret for at skulle have udtalt, da han havde inviteret sin forlovede i teatret for straks at gå hjem igen, inden forestillingen startede.

Om det vitterlig er Søren Kierkegaard, som kan tilskrives de viise ord, er senere blevet draget i tvivl. Men hvorom alt er, og ligegyldig hvem ophavsmanden/- kvinden er, så gælder det stadig.

 

Også når det drejer sig om den pensionerede overlærers forhold til Feltet.dk’s helårlige tilbagevendende managerspil. Hvert år - lige så langt tilbage han kan huske - har forventningerne i januar måned altid været tårnhøje. Og når det endelige resultat så blev en realitet i oktober, blev de selvsamme forventninger i den grad gjort til skamme.

Dansk etapesejr og en dansker i gult? Hør Radio Tour svare på påstande om Tour de France 2022

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

 

Men i sæson 2022 skal det blive løgn! Han har nemlig tænkt at forberede sig, så de tilmeldte hold IKKE skal friste en tilværelse i de nedre regioner - i år skal det IKKE være r…. af 4. division. I år skal det IKKE være ydmygende bundplaceringer. I år skal det IKKE være håbløse holdsammensætninger. Men hvordan så???

 

Hvordan skal holdet skrues sammen i 2022? 

 

Det er helt sikkert ikke nok at råbe sine frustrationer og afmagt ud i den blå luft foran pc’en. Det må man give den udmærkede hustru ret i. Men det er heller ikke nok at vide, hvad der IKKE skal til. Hvad SKAL der til for at komme på podiet, blive en del af præmierækken eller bare få  løftet sit ramponerede selvværd?

Annonce

 

Allerførst kunne man jo begynde at lytte til kloge folks vurderinger udi cykelsportens krinkelkroge. Feltet.dk’s ekspert, Emil Axelgaard, er således godt i gang med en minutiøs gennemgang af de 18 WorldTour-hold. Og når det er overstået har den gode Emil sikkert også en kommentar eller to vedrørende de forskellige ProTeams, hvis ryttere ligeledes bliver en ikke uvæsentlig del af sæsonens mange cykelløb og får dermed også stor indflydelse på det kommende manager-spil. Så altså - klog mand er god at gæste.

 

Måske skulle man også koncentrere sig om nogle færre hold - selv om Jesper Johannesen nok vil synes, at det er en rigtig dårlig ide (færre tilmeldte hold er lig med mindre indtjening, det er logisk nordjysk købmandsregning). Måske satse på 3, 4 max 5 hold, hvor sammensætningen virkelig er gennemtænkt.

 

Og ikke som tidligere skyde med spredehagl og medtage revl og krat fordelt på alt for mange (taber-)hold. Vinderen af managerspillet 2021, Team Groupetto, er et ret godt eksempel på ”less is best”.  Miriam Brems og konsorter har i mange år bare spillet med ét hold, hvilket har givet gode resultater og i den netop afsluttede sæson bonet ud med en gevinst på hele 10.404 kroner . Plus æren - ikke mindst.
 

Valverde var flyvende i 2017, men styrtede ud af Tour de France / Foto: Movistar

 

På den anden side.  Hva’ nu hvis…… ?!?! Man husker med skræk tilbage på Tour de France 2017, hvor to af de udvalgte ryttere, Alejandro Valverde og Ion Izagirre, på det enlige tilmeldte managerhold, begge styrtede ud af løbet på 1. etapes enkeltstart. Det var ikke nogen god sommer! Den slags skulle nødig gentage sig, så der må nødvendigvis spilles på mere end én hest, når løbet skydes i gang. Eller…. Arghh - det er ikke nemt!

 

Så summa sumarum: Verden er fyldt med problemer, og her tænkes ikke på covid-19 og den omsiggribende klimakrise. Den helt store udfordring er, hvordan man får sat et fornuftigt manager-hold sammen.

Annonce

 

Heldigvis er der stadig tid til at blive klogere. Og nu skal der kigges fremad  - gemt  (men ikke glemt) er fortidens fortrædeligheder. For som Søren Kierkegaard filosoferer: ”Livet forstås baglæns, men leves forlæns”.

 

Og ikke ret langt forude er der Feltet.dk Tour 2022. Spillet starter sidst i januar og første tællende løb bliver Omloop Het Nieuwsblad den 26. februar.

INFO
Feltet.dk - Manager
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenOptakt: Trofeo Calvia

Landevej

Det helårlige managerspil åbnet - To forskellige spil i 2022

Landevej

Tv-oversigt for 2022 - Køb Discovery+

Landevej

Video i artiklenOpvarmning til 2022: Hvad kan vi forvente af INEOS Grenadiers?

Landevej

Bernals agent optimistisk trods voldsomt uheld: Han er mental stærk

Landevej

Video i artiklenGør dig klar til 2022 - kæmpe gennemgang af holdene

Landevej

Cort og Valgrens hold klar med ny og anderledes dragt

Landevej

Afstemning: Hvilken WorldTour-trikot er mest lirens?

Landevej

Nuyens modsiger Van Aerts-mobbeanklager: Forkerte oplysninger

Landevej

Eksklusivt interviewMagnus Cort - Hvad kan vi forvente i 2022?

Landevej

Flere danskere til start i spansk løbsserie

Landevej

Video i artiklenHvorfor er der så mange danske sportsdirektører i feltet? Thomas Bay kommer med sit bud her

Video

Afviser Alpecin-kontrakt: Zwift-fund vælger udviklingsholdet

Landevej

Efter bizart styrt: Italiensk profil ude i seks uger

Landevej

Feltet.dk styrker sine SOME-aktiviteter og investerer i fremtiden

Landevej

Qhubeka-boss: Vi vender tilbage

Landevej

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST
Medie: Bernal misser Tour de France efter voldsom ulykke

Landevej

Sygdommen rammer: Hollandske favoritter ude før VM

Cross

Spar 50% på vinter- og forårscykeltøj

Udstyr og test

(Opdateret) Bernal gennemgår succesfuld operation

Landevej

Wildcards uddelt: Flamsk klassiker offentliggør dette års holdliste

Landevej

To danskere på podiet i sydafrikansk triumf

E-cykling

Feltet Femme: Oversigt

Landevej

Feltet Femme: Liv Racing Xtra

Landevej

Sæsonstart udskudt: Profiler tester positiv

Landevej

Nibali debuterer i belgisk brostensløb - kører alle fem monumenter i 2022

Landevej

Endnu en stjerne ude: Belgisk VM-kandidat smittet

Cross

Den luxembourgske mester skriver lang kontrakt

Landevej

Eksklusivt interviewArrangør tordner mod DCU: Det er en katastrofe

Landevej

Test: Cannondale Scalpel HT Hi-MOD 1 2022

Udstyr og test

Publikumsfavorit klar igen efter skidt 2021: Var overtrænet

Landevej

Annonce

ANNONCE