Rafal Majka havde problemer med at hænge på favoritterne på dagens etape, men han endte alligevel på en fjerdeplads trods problemer med det højre ben i finalen.
Annonce
Rafal Majka måtte kæmpe for en god placering i dag. Mens de andre favoritter skød til højre og venstre lod polakken sig flere gange hægte af og kørte sit eget tempo. Den taktiske disposition skulle ende med at belønne Majka med en fjerdeplads på dagens etape.
Dette gør, at han avancerer til en samlet fjerdeplads også fra den syvendeplads, som han tidligere havde. Han er nu lidt over to minutter efter de andre favoritter, og han sender en stor tak til Bora-Hansgrohe-holdkammeraterne, som hjalp ham ind i finalen.
“Gutterne gjorde et fantastisk job i dag, specielt i måden, hvorpå de bragte mig til den sidste stigning. Jeg havde tre holdkammerater med mig, hvor Pawel Poljanski og Cesare Benedetti arbejde for at placere mig godt,” siger Rafal Majka i en pressemeddelelse.
Derudover er han ligeledes glad for dagens resultat, da han følte, at han havde en hård etape i går.
”Jeg er meget glad for, at jeg opnåede den perfekte balance. I dag var en vigtig etape og specielt efter gårsdagen, som var en hård dag i sadlen. Jeg er glad for, hvordan etapen gik i dag,” siger Majka.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce