Luxembourgske Christine Majerus vandt søndag eftermiddag ganske overbevisende kvindernes EKZ CrossTour-afdeling i Hittnau.
Annonce
Den 32-årige Boels Dolmans-rytter Christine Majerus var oven på pedalerne, da hun søndag vandt kvindernes EKZ CrossTour Hittnau.
Luxembourgeren løb med sejren med over halvandet minut ned til franske Marlene Petit på andenpladsen, mens tyske Elisabeth Brandau kørte ind på tredjepladsen lidt over to minutter efter.
Dermed kunne Majerus tage den første sejr i sin cross-sæson, der begyndte ved Superprestige-afdelingen i Ruddervoorde i begyndelsen af november.
Den tidobbelte luxembourgske mester ligger efter søndagens løb på en samlet niendeplads i EKZ CrossTour-løbsserien. Franske Perrine Clauzel fører i den samlede stilling med 28 point ned til landsmandinden Marlene Petit og 33 point ned til italienske Rebecca Gariboldi.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce