Magnus Cort var i et monsterudbrud i Romandiet Rundt, det så lovende ud for danskeren, som var kørt alene væk fra udbruddet på den berygtede Thyon 2000 stigning.
Annonce
Magnus Cort havde troen, viljen og regnet watt-tallene ud, da han gik efter sejren på etapen til Thyon 2000 i Romandiet Rundt, men pludselig svigtede benene og forspringet på to minutter forsvandt på ingen tid. Faktisk så hurtigt, at den hurtige og robuste bornholmer aldrig har prøvet noget lignende:
"Det var en vild oplevelse at være ude i det udbrud og så gå så kold. Jeg er aldrig gået så æskekold før," siger Magnus Cort, da han er igennem til Radio Tour på discovery+. (Se noget af interviewet øverst)
Her taler han sig igennem Romandiet Rundt, hvor han blandt andet formåede at knalde Peter Sagan og Sonny Colbrelli i kampen om andenpladsen på tredje etape.
"Det var sjovt at slå dem i spurten. Selvfølgelig var det ærgerligt, at Soler var ude foran, men ham kunne jeg ikke stille noget op mod."
Alt i alt er Cort godt tilfreds med sin deltagelse i det schweiziske etapeløb, som var en god afslutning inden en planlagt løbspause.
"Jeg får sluttet af på en god måde i stedet for lidt uheldigt med punktering i Amstel og styrt i Brabantse Pijl," siger Cort, som godt forstår dem, der synes, det er ærgerligt, han ikke udnytter den øjeblikkelige form:
"Man kan måske godt sige, at det er lidt ærgerligt, men på et eller andet tidspunkt knækker filmen, hvis man bare bliver ved med at køre på. Så er det sjovere at stoppe, mens legen er god og så komme tilbage og have en god periode igen senere".
Hvornår det præcis bliver, ved Magnus Cort endnu ikke.
Hør Magnus Cort fortælle om neutralisation, drømmen om en etapesejr i Giroen og Tejay som leadout-rytter i ugens afsnit af Radio Tour på discovery+ eller som podcast, hvor panelet også varmer op til Giroen og behandler Bastian Emils nye bog.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce