Mads Würtz Schmidt glæder sig over, at han nu skal se frem til at få en helt ny garderobe i røde og hvide farver.
Annonce
Danmarks bedste cykelryttere afgjorde i dag DM-titlen i mellem sig, og det bliver Mads Würtz Schmidt, som kan kalde sig ny dansk mester.
“Den betyder kæmpe meget,” forklarer Mads Würtz Schmidt til Feltet.dk.
“Jeg er lige blevet vraget til Touren, selvom jeg egentligt har det okay med det og har en god plan for resten af sæsonen, så er det en fed trøje at tage med hjem og kører i - i et helt år.”
Den hvide Israel Start-Up Nation trøje skal nu skiftes ud med dannebrog på trøjen, og det glæder Mads Würtz Schmidt sig til.
“Jeg skal have ny garderobe, og det bliver en smuk garderobe.”
Sidste sving var afgørende for mesterskabet
Den nykårede danske mester havde forberedt, hvordan finalen skulle køres, da rytterne kørte rundstrækningen i Give otte gange. Den erfaring brugte han til at blive mester.
“Man skulle først igennem det sidste sving, fordi der var så kort til målstregen. Mit antrit var godt i dag og jeg havde gode ben.
“Jeg vidste, at hvis jeg kom først igennem, så vil de ikke kunne komme forbi. De kørte tilbageholdende, og jeg prøvede ikke engang at presse mig om at komme først igennem sidste sving."
“Så inden sidste sving kunne jeg nå at tænkte, at nu bliver jeg sgu danmarksmester,” slutter Israel Start-Up-rytteren.
SE FLERE INTERVIEWS PÅ FELTET:DKS YOUTUBE-KANAL!
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce