I weekenden var Brøndby Stadion omdrejningspunktet for en talentlejr med 120 af landets ungdomstalenter. Uno-X Talent Camp var introduktionen til et partnerskab mellem Uno-X og Danmarks Cykle Union og denne gang med deltagelse af Mads Pedersen.
Annonce
Det er ifølge arrangørerne første gang, at en sådan talentsamling har fundet sted i denne skala. Uno-X og DCU indledte et samarbejde tidligere i år og dette er altså blandt de første produkter, som er kommet ud af det samarbejde.
”Med samarbejdet forventer vi, at de unge mennesker får nogle flere redskaber med sig videre i livet. Vi har de senere år haft rigtig mange gode talenter ud fra vores talentarbejde i unionen i samarbejde med klubberne, og fremtiden ser rigtig god ud for dansk ungdomscykling”, siger U19-landstræner Michael Berling i en pressemeddelelse.
På samlingen denne gang fik de unge blandt andet et professionelt råd fra Mads Pedersen, som til daglig kører for Trek-Segafredo på WorldTouren. Her var der også indspark fra MOT-initiativet, hvis formål er hjælpe unge talenter i alderen fra syvende til niende klasse med at blive målrettede.
”Udfordringerne som ungdomsrytter er, at der er så mange, der er gode. Bredden er stor i Danmark, men der er bare lang vej fra at blive udråbt som talent til at nå målet som professionel cykelrytter. Redskaberne fra MOT har en rigtig stor betydning for, hvordan man bliver en bedre rytter, og folkene bag os har også fået øjnene op for, at der skal tages nogle særlige redskaber i brug,” siger Mads Pedersen også i pressemeddelelsen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce