\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Vermeersch bliver spurgt til, om der var dårlig stemning i gruppen, nu hvor de ikke tog deres tørn ude i vinden.
”Nej, det er ikke, fordi de fyre var frustrerede. Mads Pedersen og Stefan Küng er kloge og erfarne nok til at indse, at de ville gøre det samme, hvis de havde været i den situation,” siger han.
Der er ingen tvivl om, at der var rigtig god stemning i Alpecin-lejren efter det veloverståede franske monument.
To mand endte på podiet, mens Vermeersch selv endte på en sjetteplads. Han er ikke i tvivl om, at det er det største resultat i hans karriere.
”Paris-Roubaix 2024 er uden tvivl et af højdepunkterne i min karriere. Jeg blev nummer 11 i 2023. I år blev jeg nummer seks, og det gjorde euforien over de to første pladser endnu en smule mere intens for mig.
”Et af de bedste øjeblikke er, når jeg falder i Jasper og Mathieus arme på banen. Det billede hænger ikke over min seng, men får en fin plads et sted i huset,” slutter belgieren.
Mads Pedersen blev nummer tre. Det er hans bedste resultat i de fem monumenter i år.