Januar står ofte på nytårsforsætter, og også den skotske MTB-rytter Danny MacAskill følte først i det nye år for at udfordre sig selv. Derfor meldte han sig ind i det lokale træningscenter. Det er der, ikke overraskende, kommet en ganske seværdig video ud af.
Annonce
Håndvægte, buk og forskudt barre.
Den skotske MTB-legende Danny Macskill har været på besøg i sit lokale træningscenter, og selvom det næppe er det sted, han kommer oftest, viste det sig, at han var ganske talentfuld - på sin helt egen og meget specielle facon.
”Det er fair at sige, at træningscentre ikke lige er mit naturlige habitat. Jeg kipper på hatten for dem, der tager afsted hver dag for at holde sig i form, men jeg foretrækker at hoppe på min cykel og holde mig i form på den måde,” forklarer MacAskill.
Foto: Red Bull Content Pool / Fred Murray
I træningscenteret der mest af alt minder om en gymnastiksal på en hvilken som helst dansk folkeskole, giver MacAskill sig naturligvis i kast med akrobatik og stunts på sin lyseblå Santa Cruz mountainbike.
”Vi ville have denne video til at være påmindelse til alle dem, der ønsker at komme i form i 2020, om, at man ikke behøver at lide - der er mange sjove måder at nå sine fitness-mål. For mig har det altid været - og vil formentlig altid være - på min cykel,” lyder det fra skotten.
Du kan se den fede video i videoen over artiklen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce