Prøv vores nye app
Lynoptakt: Prolog til Boucles de la Mayenne
25. maj 2023 12:39Foto: A.S.O. /Fabien Boukla
af Emil Axelgaard

Fra torsdag til søndag køres det fire dage lange ProSeries-løb Boucles de la Mayenne, der med sin prolog, puncheuretape og to sprinteretaper som altid er et knivskarpt opgør på sekunder mellem sprintere og puncheurtyper. I disse Giro-tider tillader tiden ikke store optakter til hver etape, men vi vil hver dag komme med en kortere lynoptakt til den efterfølgende dags etape.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM BOUCLES DE LA MAYENNE OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

I årevis var det en helt fast tradition, at løbet indledtes med en prolog i hovedbyen Laval, men da løbet i 2021 blev rykket op i ProSeries-kategorien, var det slut med den spektakulære nøgleetape. Det blev imidlertid kun til et toårigt fravær, for i år vender den tilbage. Det sker på en helt anden rute end den gamle 4,5 km lange klassiker, men med en næsten tilsvarende distance og det sædvanlige mylder af sving, der gør etapen om muligt endnu mere teknisk, end den plejer at være, er det som altid de sande prologspecialister med eminente tekniske færdigheder, der skal slå i en åbning, der bliver helt afgørende i kampen om den samlede sejr.

 

Med en distance på 4,1 km er den nye prolog en anelse kortere end den gamle, og den har som altid både start og mål i Laval. I starten er det fladt og siden let faldende, når man igennem hele syv sving snor sig mod sydøst og øst ned mod floden La Mayenne, der gennemløber byen. Her drejer man skarpt to gange i træk for nu at køre mod vest op ad en bakke (400 m, 5,8%), der har top med ca. 1500 m igen, og som går af en relativt lige vej. Herefter er det let stigende resten af vejen igennem et sandt mylder af sving, der tæller hele otte af slagsen over den resterende distance, det sidste mindre end 100 m fra stregen.

 

Læs også
Skandale-afslutning i Algarve: Etapen annulleret

 

Etapen byder på i alt 51 højdemeter.

 

Prologen er blevet kørt i en menneskealder, så lad og nøjes med at opregne vinderne, siden løbet blev åbnet for WoldTour-hold. I 2014 blev etapen vundet af Jimmy Engoulvent, der i mange år var en af bedste franske prologryttere, mens det i 2015 var enkeltstartsspecialisten Johan Le Bon, der vandt. I 2016 måtte han imidlertid se sig slået af en sprinter, idet Bryan Coquard lagde grunden til sin samlede sejr ved at triumfere allerede på første dag. I 2017 fik Le Bon revanche, da han sejrede med to sekunder ned til Clement Venturini og 3 sekunder ned til Mathieu van der Poel, mens i 2018 lykkedes for Dorian Godon at udnytte regnfulde forhold for mange af favoritterne til at sejre med 9 sekunder ned til Van der Poel og 10 sekunder ned til Romain Seigle. Godon gentog bedriften i 2019, hvor han sejrede med 4 sekunder ned til Coquard og 7 sekunder ned til den senere chokvinder, Thibault Ferasse.

 

Annonce

 

 

STREAM BOUCLES DE LA MAYENNE OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Prologen i løbet er før blevet ødelagt af regnvejr, men det sker heldigvis ikke denne gang. Der venter en næsten skyfri aften, hvor temperaturen i løbet af etapen vil falde fra 20 til 18 grader. Vinden vil også være aftagende fra en styrke på 21 km/t til 17 km/t, og den vil komme fra nordøst. Det giver generelt sidemedvind på etapens første halvdel og sidemodvind på etapens anden halvdel.

 

Favoritterne

Prologer er en uddøende race, og derfor var det egentlig lidt synd, at en af de sidste af slagsen forsvandt. Nu er den imidlertid tilbage, og som altid bliver det i et løb, der typisk afgøres på bonussekunder, en helt afgørende åbning på løbet.

 

Ruten er ny, men den er akkurat lige så teknisk og stort set lige så lang, som den plejer. Det betyder, at vi slet ikke skal se i retning af tempospecialister. Nej, her handler det om tekniske evner, eksplosivitet, punch og accelerationsstyrke igennem det enorme mylder af sving, og denne gang betyder den nye, lille bakke, at puncheurs står endnu bedre. Det er noget for eksplosive sprintere og puncheurtyper, som vi har kunnet se de seneste gange. Mathieu van der Poel har gjort det godt flere gange, Dorian Godon, der er alt andet end tempospecialist, har vundet to gange i træk, blandt andre Clement Venturini, der som crossrytter er eksplosiv og teknisk dygtig, er gået på podiet, selvom han slet, slet ikke kan køre enkeltstart, og sprinteren Bryan Coquard har vundet og været på podiet flere gange. Det er altså den slags ryttere, vi kigger i retning af.

 

Prologen har før været spoleret af regnvejr, der selvsagt kan ødelægge et løb på en rute som denne, men heldigvis bliver betingelserne denne gang perfekte. Vinden vil aftagende under etapen, og det kan give en fordel for de sidst startende, men det er spørgsmålet, hvor stor en rolle det spiller på en etape, hvor alt foregår i byzone.

 

Læs også
Vingegaard revser skandale-finale

 

Fordi prologer i dag er så sjældne, er det ikke det letteste at skrive optakt til denne etape. Det er derfor med betydelig usikkerhed, jeg giver mine bud, for denne etape har før skabt store overraskelser. Vi skal i hvert fald se i retning af puncheurs og sprintertyper med tekniske evner.

 

Jeg vælger at gå med Arnaud Demare. Som jeg skriver i den store optakt, er hans form ukendt efter en pause og et svært forår, men som jeg argumenterer for, er det rimeligt at antage, at han er i fornuftig form. Han er præcis den sprintetype, der bør køre stærkt her, da han er er robust og tempostærk, har punch og accelerationsstyrke. Det burde være guf for Demare, selvom han ikke har megen prologerfaring. FDJ har også Laurence Pithie, der ligeledes er typen, der kan køre en god prolog, og den tidligere specialist Miles Scotson kan formentlig også køre en god prolog, selvom den er nok for eksplosiv til, at han kan vinde.

 

Cofidis har en spændende kandidat i Axel Zingle. Franskmanden er som tidligere mountainbiker og en eksplosiv puncheur formentlig god på denne prolog, og han har da også kørt et par fine prologer på lavere niveau. Et andet godt bud fra Cofidis er tempostærke Max Walscheid , der både er sprinter og god på enkeltstarter, men da han ikke er den mest eksplosive sprinter, er han måske ikke skabt til denne form for etape.

 

Ag2r har Clement Venturini, der tidligere er blevet nr. 3 på prologen. Han er slet ikke tempostærk, men hans crossbaggrund gør ham teknisk fremragende og eksplosiv. Vi ved endda, at han er uhyre formstærk.  Det andet gode bud er Benoit Cosnefroy. Han har punch og passer derfor ikke ringe til den, men han er måske ikke helt på samme måde skabt til dette. Franck Bonnamour gør comeback efter sin skadespause, men er eksplosiv. Marc Sarreau burde også kunne gøre det pænt, men må mangle for meget efter den lange skadespause, mens unge Pierre Gautherat kan overraske.

Annonce

 

Tudor har Maikel Zijlaard , der med sit punch og sin banebaggrund ligner en af favoritterne til denne etape. Han har forbedret sig enormt i år, og selvom hans resultater på prologer er begrænsede, burde han med sit nuværende niveau måske køre med om sejren her. Holdets sprinter, Arvid De Kleijn fremstår ikke som typen, der vil køre en alt for god prolog, mens Rick Pluimers og Sebastian Changizi er også typer, der kan køre en god prolog. Tom Bohli har i Romandiet kørt sublime prologer, og det er måske her, han igen kan vise livstegn, selvom det har været sløjt på det sidste.

 

UAE har Marc Hirschi. Schweizeren er i flyvende form, og han har på papiret alle de rette evner til at køre stærkt her, men han har ofte skuffet mig på prologerne i Romandiet. Den prolog, han kørte i 2021, vidner dog om, at han bør gøre det hæderligt. Han ledsages af Rui Oliveira og Ivo Oliveira , der begge ligeledes burde kunne køre stærkt på prologen, ikke mindst Rui, der er den stærkeste af de to. Begge er eksplosive og har en banebaggrund. Holdets sprinter, Alvaro Hodeg, er til gengæld nok ikke prototypen på den sprinter, der kører stærkt.

 

Total kommer med Edvald Boasson Hagen, der i gamle dage måske havde været favorit til prologen. Det er han ikke længere, men man må næsten tro, at han stadig kan gøre det godt på en rute som denne. Alternativet er den uhyre formstærke Sandy Dujardin, der også burde have evnerne til en etape som denne. Måske kan Julien Simon, Dries Van Gestel og Jason Tesson hævde sig.

 

Jeg er lidt spændt på Milan Menten . Han er den alsidige sprintertype, der måske kan køre en god prolog, og han kommer til løbet i form efter det fine løb i Köln. Han ledsages af Harry Sweeny, der er en god temporytter, men næppe en blændende prologrytter, og det tror jeg heller ikke, at den ellers ret eksplosive Arjen Livyns er.

 

Et andet godt bud er Gonzalo Serrano, der burde han være den eksplosive type, der kan køre en god prolog. Hans tempohistorik er dog meget begrænset, og han har ikke imponeret i år. Mathias Norsgaard er ikke rigtigt skabt til denne prolog, men vil formentlig prøve. Oier Lazkano og Ivan Romeo kunne måske køre en god prolog, særligt Romeo.

Annonce

 

Læs også
Pogacar fik et nej før stensikker spurtsejr

 

Arkea har banerytterne Donavan Grondin, der også er ret eksplosiv. Vi har bare aldrig set ham helt fremme på landevejen. Den bedste Nacer Bouhanni kan også gøre det godt på denne rute, men han er næppe på toppen efter endnu et nyligt styrt. Også Simon Guglielmi og Ewen Costiou kan måske lave et resultat.

 

Uno-X kommer med en spændende kandidat i Louis Bendixen . Danskeren har et hav af gode prologresultater på lavere niveau, og det bliver spændende at se, hvad det rækker til her. Lige så spændende er den i år så imponerende Stian Fredheim¸ der ikke har prologresultater, men meget vel kan overraske. Holdets tredje sprinter, Tord Gudmestad, kan næppe være med helt i front. Jacob Hindsgaul og Fredrik Dversnes kan måske også gøre det pænt.

 

Derudover er der en række sprintere, der kan gøre det godt, men næppe vinde. Det er navne som Matteo Moschetti, Matteo Malucelli, Pierre Barbier, Emmanuel Morin, Pier-André Coté, Sasha Weemaes, Daniel Babor, Tomas Barta, Manuel Penalver, Miguel Angel Fernandez, Kiko Galvan, Alex Jaime, Jules Hesters og Thomas Boudat samt et par eksplosive typer i form af Nicolo Parisini, Marco Tizza, Remy Mertz, Rasmus Søjberg, Barnabas Peak, Jesus Ezquerra, Cyril Barthe, Alex Colman, Anthony Maldonado, Samuel Leroux, Jeremy Leveau, Paul Hennequin, Jonathan Couanon og Jean-Louis Le Ny.

 

Feltet.dks vinderbud: Arnaud Demare

Øvrige vinderkandidater: Axel Zingle, Clement Venturini

Outsidere: Max Walscheid, Maikel Zijlaard, Marc Hirschi, Rui Oliveira, Edvald Boasson Hagen

Jokers: Benoit Cosnefroy, Milan Menten, Miles Scotson, Ivo Oliveira, Gonzalo Serrano, Sandy Dujardin, Laurence Pithie, Tom Bohli, Donavan Grondin, Ivan Romeo, Nacer Bouhanni, Louis Bendixen, Stian Fredheim

 

Starttider

Det er ikke lykkedes med at finde starttiderne. Jeg håber at bringe et link inden starten torsdag aften.

Annonce

 

STREAM BOUCLES DE LA MAYENNE OG GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Tre ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 3-placering.
Fire ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men begrænset. For en sejr skal meget flaske sig, men en top 5-placering er til gengæld sandsynlig.
Fem ryttere, for hvem en sejr må betragtes som usandsynlig, men som er gode bud på en top 10-placering.
Arnaud Demare
Axel Zingle, Clement Venturini
Max Walscheid, Maikel Zijlaard, Marc Hirschi, Rui Oliveira, Edvald Boasson Hagen
Benoit Cosnefroy, Milan Menten, Miles Scotson, Ivo Oliveira, Gonzalo Serrano, Sandy Dujardin, Laurence Pithie, Tom Bohli, Donavan Grondin, Ivan Romeo, Nacer Bouhanni, Louis Bendixen, Stian Fredheim
Marc Sarreau, Arvid De Kleijn, Mathias Norsgaard, Oier Lazkano, Julien Simon, Dries Van Gestel, Jason Tesson, Sebastian Changizi, Tord Gudmestad, Rick Pluimers, Franck Bonnamour, Simon Guglielmi, Pierre Gautherat, Harry Sweeny, Matteo Moschetti, Matteo Malucelli, Pierre Barbier, Emmanuel Morin, Pier-André Coté, Daniel Babor, Tomas Barta, Kiko Galvan, Alex Jaime, Thomas Boudat, Nicolo Parisini, Marco Tizza, Barnabas Peak, Jesus Ezquerra, Cyril Barthe
INFO
Optakter
Nyheder
Boucles de la Mayenne
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Onsdag den 19. februar 2025

Landevej
Sejrherre indrømmer at være bange for UAE
Landevej
Stjerne vender tilbage med spektakulær sejr
Landevej
Rekordmange danskere i stort brostensløb?
Landevej
Pogacar fik et nej før stensikker spurtsejr
Landevej
Pogacar napper årets første sejr
Landevej
Offer for Bességes-bil skyder efter UCI
Landevej
Har Pogacar gjort sporten kedelig?
Landevej
Seks danskere til start i Andalusien
Cross
Stjerne har været generet i årevis - Nu er problemet identificeret
Landevej
To ting favoriserer Vingegaard, mener Kyllingen
Landevej
Pidcocks træner måber: - Er det ikke nok?
Landevej
Van Aert skuffede: - Vi forventede helt sikkert mere
Landevej
Gigantopgør i Algarve: Kan Vingegaard slå rivalerne?

Annonce

Tirsdag den 18. februar 2025

Landevej
Vingegaard om Touren: - Vi må se, om jeg kan slå Tadej
Landevej
Skidt nyt for Ineos: Profil skadet inden løb
Landevej
Historisk løb ændrer ruten
Landevej
DCU vælter formanden
Landevej
Vingegaard med ny tilgang: Har to store forårsmål
Landevej
Supersprinter om Touren: - Der jeg skal gøre min karriere bedre
INTERVIEW Bane
Eksklusivt interviewLandstræneren evaluerer: - Ikke prangende, ikke dårligt
Landevej
To i streg: Tarling fremhæver holdstemning

Annonce

Landevej
Pogacar svarede igen før bjergslag: - Virkelig sjovt at se
Landevej
Hvor er dannebrog? UCI går ind i sagen
Landevej
Vingegaard-duel i vente: - Jeg kommer med store ambitioner

Annonce

Landevej
Flyvende stortalent banker Pogacar & co.
Landevej
VM i Rwanda er i fare: UCI mødes til høring
Landevej
Van Aert var på grænsen: - Det er ikke en dårlig start

Annonce

Landevej
Pogacar-hjælper udgår af UAE Tour
Landevej
Forløsende sejr for Ineos: - Jeg er nødt til at tro på, at alt er muligt
Landevej
Stjerne benægter: - Det er ikke rart
Landevej
Vingegaard har haft særlig træningsfokus – og det har givet pote
Landevej
Kyllingen modtog besked fra Mads P.: - Jo meget betryggende
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewMørkøv om Vingegaard: - Han går den ekstra mil
Landevej
Starttider: 2. etape af UAE Tour 2025

Mandag den 17. februar 2025

Landevej
Trist nyt om Egan Bernal
Landevej
Visma-stjerne udgår af stort løb
Landevej
Dansker reagerer på WorldTour-topresultat
Landevej
Pogacar forklarer bizar spurt
Landevej
Van Aert-nedtur i spansk angrebsfest
Landevej
Eksperten jubler: - Har følt det manglede
Udstyr og test
Test: Giant Propel Advanced Pro 0 DI2 2025
Landevej
Armstrong vs Ullrich: Skal køre imod hinanden igen
Landevej
- Jeg er brutalt træt, siger Milan
Landevej
Milan vandt vild spurt da Pogacar sejlede bagud
Landevej
Contador sender opfordring til Pogacar
Landevej
Alaphilippe forklarer skifte: - Havde brug for det
Landevej
Lidl-Trek-dilemma: - Har både fordele og ulemper
Gravel
Langvad: - Jeg troede ikke på, at det faktisk kunne ske
Landevej
Milan afslører forårsprogram
Landevej
Norsgaard misser grusløb på grund af sygdom
Landevej
Van Aert indrømmer: - Det fylder meget mere i mit hoved end før
Landevej
Kampklar Pogacar ser frem mod sæsondebut
Landevej
Nu kommer det: Nyt, stort klassikerspil
Gravel
Vildt comeback: Danskere uddeler øretæver i Spanien
Landevej
Officielt: Geraint Thomas stopper karrieren
Landevej
Syv danskere til start: I dag sæsondebuterer Pogacar
MTB
Albert Philipsen udgår - Hougs i top 10
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewLund Andresen forklarer sin rolle i WorldTour-løb
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewSøjberg håber på stor chance i WorldTour-debut
Landevej
Raser: Det dummeste, som jeg nogensinde har hørt

Søndag den 16. februar 2025

Landevej
Sportsdirektør: Derfor kørte Pogacar på Paris-Roubaix-ruten
Landevej
Skuffet Asgreen: - Det er ret ærgerligt
Landevej
Grimt styrt kort før mål – nu er der nyt om sprinter
Landevej
Rørt UAE-rytter: Føles virkelig speciel
INTERVIEW Bane
Eksklusivt interview19-årig dansker i kæmpe EM-overraskelse: - Havde ikke forventet det
Landevej
EF-danskere viser storform i ny UAE-triumf
Bane
Danmark misser medalje i parløb
Landevej
Mads Pedersen reagerer på samlet triumf
Landevej
Flot forsvar: Mads P. tager samlet sejr
Landevej
Bundhold vinder og sikrer sig vigtige UCI-point
Bane
Oversigt: Sådan endte EM på bane 2025
Bane
Ét point adskilte Danmark fra medalje i parløb
Landevej
Minut for minut: Sådan vandt Mads P. Tour de la Provence
Landevej
Stærk italiener sejrer for anden dag i træk i Spanien
Landevej
Quick-Step-rytter ude i flere uger
Landevej
Wellens om Pogacar på brostenene: - Han kørte fra mig 29 gange
VIS FLERE

Annonce