Lynoptakt: Baloise Belgium Tour
09. juni 2021 15:15Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

Cykling i Belgien handler mest om endagsløb, men som et af sportens kraftcentre har landet naturligvis også sit eget nationale etapeløb. Belgium Tour får måske ikke nær så meget opmærksomhed som klassikerne, men et af de ældste etapeløb på kalenderen er et fascinerende miks af alle de karakteristika, der kendetegner de store løb i området - vind, spurter, brosten og korte, stejle stigninger i Ardennerne - og dermed tilbyder det perfekt underholdning for alle, der ville ønske, at det stadig var april.

Annonce

Løbets rolle og historie

Italien, Frankrig, Belgien og Spanien betragtes traditionelt som sportens kernelande, men de fire nationer har en meget forskellig kultur. Mens man i Italien og Belgien hovedsageligt har haft endagsløb, handler det stort set udelukkende om etapeløb i Spanien. Frankrig har derimod lidt af det hele på en meget alsidig kalender.

 

Belgien er kendt som det store klassikerland med ikke færre end to af cykelsportens fem monumenter hjemmehørende i den lille nation. Som ethvert andet vigtigt cykelland har man imidlertid naturligvis også sit eget nationale etapeløb. Det kommer måske endda som en overraskelse for mange, at Belgium Tour er verdens næstældste etapeløb, kun overgået af Tour de France. Mens Touren, Giro d’Italia og Volta a Catalunya - de tre øvrige af sportens fire ældste etapeløb - alle spiller en fremtrædende rolle på WorldTouren, får den nationale rundtur i Belgien imidlertid meget mindre opmærksomhed.

 

Det er nu ikke, fordi der mangler interesse for etapeløb - Eddy Merckx er trods alt den mest succesrige etapeløbsrytter nogensinde, og man er konstant på udkig efter landets næste grand tour-stjerne - men endagsløb har altid været det, der for alvor inspirerede drømmene hos de unge belgiske ryttere. Derfor har Belgium Tour også haft det svært og endda kæmpet hårdt for sin overlevelse. Det blev afviklet hvert år mellem 1908 og 1981 - naturligvis med undtagelse af krigsårene - men mellem 1982 og 1990 blev det aflyst flere gange. Fra 1991 til 2001 forsvandt det endda helt fra kalenderen, inden det blev genskabt forud for 2002-sæsonen. Siden da har det igen fundet sin egen vigtige plads - i hvert fald når coronavirus har tilladt det - og det kæmper ikke længere for at holde sig oven vande.

Evenepoel vinder samlet Belgien: Kæmpe styrt i Coquards spurtsejr på sidste etape

SE ALLE GIRO-ETAPER I FULD LÆNGDE UDEN REKLAMER

 

Med indførelsen af ProTouren i 2005 var der planer om at skabe et Tour of Benelux ved at fusionere de nationale etapeløb i Holland, Belgien og Luxembourg. Ideen førte til skabelsen af Eneco Tour (nu BinckBank Tour), men i sidste ende var det kun Holland Rundt, der tilsluttede sig projektet. Det løb er nu det største belgiske etapeløb, idet det afvikles i både Belgien og Holland, mens Belgium Tour foretrak at fortsætte som selvstændigt løb. Bortset fra længden og det forhold, at BinckBank Tour er et hollandsk-belgisk løb, er de to begivenheder imidlertid meget identiske.

 

Løbet er altid blevet afviklet i den sidste uge af Giro d’Italia, og derfor har det haft svært at tiltrække megen opmærksomhed uden for landets grænser. Det har imidlertid spillet en vigtig rolle for mange klassikerryttere, og ryttere, der har øjnene rettet mod Tour de France. Det er kommet på et tidspunkt, hvor mange af disse har haft en lille løbspause, og således har det været en god chance for at få løbsfart i benene på fem hårde etaper. For de mindre belgiske hold er det et af sæsonens højdepunkter, specielt for de kontinentale hold, der ikke har adgang til WorldTour-klassikerne.

 

I 2019 skete der imidlertid noget nyt. Efter en 2018-udgave, hvor feltet var uhørt svagt og tabte kampen til Hammer Series, der i samme uge tiltrak de fleste store hold, forsøgte man sig med at flytte løbet til samme uge som Dauphiné. Desværre havde det slet ikke haft den ønskede effekt, da løbet nu var i konflikt med ikke blot det franske storløb, men også Tour de Suisse. Naturligvis var de lokale hold, Lotto Soudal og Deceuninck-Quick Step, at finde i feltet, men derudover var Astana og Trek-Segafredo de eneste mandskaber fra højeste niveau, da løbet for første gang afvikledes som et sommerløb.

Annonce

 

Efter aflysningen i 2020 prøver man igen noget i 2021. Denne gang har arrangørerne begivet sig ud på dybt vand ved at vælge den allertravleste forberedelsesuge frem mod Touren, nemlig ugen med Tour de Suisse, Tour de Slovenie, Route d’Occitanie og ZLM Toer som rivaler. Det lignede en umulig opgave, men coronavirus kom løbet til undsætning, da det hollandske løb igen blev aflyst. Det har pludselig gjort, at Belgium Tour har overtaget rollen som den bedste Tour-forberedelse for de rene sprintere, og det afspejles i et uhyre stjernebesat sprinterfelt, der lægger op til store Tour-generalprøver. Med hele otte WorldTour-hold i feltet ender det således som den bedste besatte udgave i flere år.

 

Belgium Tour er en slags sammensmeltning af klassikerne. Det byder som regel på en helt afgørende enkeltstart, to potentielt vindblæste sprinteretaper, en lille brostensklassiker og en kuperet etape i Ardennerne. Dermed er det en fascinerende udstilling af det bedste, de store endagsløb kan byde på, og derfor fortjener løbet egentlig mere opmærksomhed, end det får. Som et 2.Pro-løb på kalenderen har det masser af anerkendelse fra UCI, og det tilbyder vigtige point for de hold, der er til start.

 

I 2015 indførte arrangørerne den helt nye ide om Den Gyldne Kilometer. Den består af tre separate spurter, der kommer inden for 1 km, og hver tilbyder 3, 2 og 1 bonussekunder. Klassementsrytterne tog godt imod ideen ved faktisk at gå efter denne tidsbonus, og BinckBank Tour-arrangørerne var så begejstrede, at de også adopterede konceptet. Den Gyldne Kilometer synes at være kommet for at blive og er i år på programmet for sjette gang i træk.

 

Da løbet sidst blev afviklet i 2019, blev der dog slet ikke brug for bonussekunder. Til belgiernes store jubel mødte deres guldklump, Remco Evenepoel, der ellers havde haft det lidt svært i de første måneder som professionel, op i fremragende form, og i sin første store etapeløbssejr kørte han rivalerne midt over ved først at køre alene hjem på brostensetapen og siden kompensere for en skuffende enkeltstart ved at køre fra sin værste rival, Tim Wellens, på kongeetapen i Ardennerne. Det endte med en klar samlet sejr med hele 52 sekunder ned til Victor Campenaerts og 2.02 ned til en desillusioneret Wellens. Det tidlige Giro-exit betyder endda, at Evenepoel har ændret planer og nu vælger at forsvare titlen, og han vil igen får modstand fra Campenaerts. Til gengæld bliver der ingen Wellens, da Lotto-stjernen puster ud efter Dauphiné.

 

Ruten

Bemærk: Grundet tidspres i denne meget travle uge med hele fire store etapeløb og en i år ekstra sammenpresset kalender bliver der i denne lynoptakt ikke plads til den klassiske detaljerede beskrivelse af ruten. Det bliver i stedet bare en overordnet skitse koblet med kort og profiler.

Annonce

 

Som sagt kan man anse Belgium Tour som en slags sammensmeltning af en stribe klassikere samt en altid meget afgørende enkeltstart. Som regel byder løbet på to sprinteretaper, hvor vinden kan komme i spil, en etape med et par brostensstigninger kendt fra de flamske klassikere samt en kongeetape i Ardennerne. Derfor er løbet ofte blevet afgjort af en kombination af bonussekunder, enkeltstarten samt kongeetapen, mens de tre fladere etaper sjældent har spillet en stor rolle, selvom det af og til er sket, at brostensetapen har gjort forskelle, som det skete i 2019, hvor Remco Evenepoel kørte alle midt over i De Flamske Ardenner.

 

Nøgleetapen har som regel været enkeltstarten, de typisk har haft en længde på 10-20 km. I nogle år har man imidlertid i stedet haft en kortere prolog, hvilket har gjort det vanskeligere for enkeltstartsspecialister at vinde. Derudover har ardenneretapen varieret betydeligt i sværhedsgrad, og der har været stillet ganske forskellige krav til rytternes klatreevner.

 

Efter to år med en prolog vendte man i 2017 tilbage til en længere enkeltstart, og den model er blevet brugt siden da. Det gælder også i år, og med en distance på 11,2 km har man igen en lidt længere variant, end man havde i 2019. Derudover er mønsteret det helt klassiske med to sprinteretaper, hvor vinder kan blive en hurdle samt både en lille brostens- og en lille ardennerklassiker. Af disse ser brostensklassikeren med brostensbakken Berg Ten Houte placeret lige inden stregen lidt vanskeligere ud end vanligt, men til gengæld er ardenneretapen set sværere, end den synes at være det i år.

 

I årevis har det været helt fast, at løbet er blevet indledte med sprinteretapen til Knokke-Heist, men sådan bliver det ikke i år. Her lægges der nemlig ud med det første lille klassementsslag på brostensetapen, der byder på 1084 højdemeter over 175,3 km. Etapen indledes helt fladt, indtil man når De Flamske Ardenner, hvor man slutter med tre omgange på en 15,6 km lang rundstrækning. Den byder på Fortstraat (800 m, 4%) med top med 10,2 km igen, Ellestraat (1400 m, 4,4%) med top med 5,6 km igen og slutteligt brostensstigningen Berg ten Houte (1100, 6,3%) med top bare 2,0 km fra mål, hvorefter det går let faldende ind til stregen i en teknisk ukompliceret finale.

 

I år kommer enkeltstarten også tidligere, end den plejer, nemlig allerede om torsdagen. Som sagt er den denne gang 11,2 km lang og henlagt til kystbyen Knokke-Heist, hvor sprinterne plejer at spurte om den første førertrøje. Ude ved den belgiske kyst er det så fladt, at man tror, at det er løgn, og derfor er der bare 4 højdemeter på den flade tonserrute, der endda også er teknisk uhyre ukompliceret med bare tre sving. Specialisterne og wattmonstrene slikker sig om munden!

Annonce

 

I lyset af det ekstremt stærke sprinterfelt er mange nok frustrerede over, at den første sprinteretape denne gang først kommer fredag, men her får de også deres chance. Kun vinden synes at kunne genere dem på de 174,4 km med bare 827 højdemeter. Terrænet er fladt, og selvom der sluttes med tre omgange på en 15,7 km lang rundstrækning med den lille Dongelstraat (700 m, 3,7%) bare 3,5 km fra stregen ligner det en sikker massespurt i en teknisk helt ukompliceret finale.

 

Som regel falder kongeetapen i Ardennerne om lørdagen, og det gør den også denne gang. I år skal der klatres 2320 højdemeter over bare 152,7 km, men ruten er set sværere. Der lægges ellers ud med en tur i klassisk Fleche Wallonne-terræn med blandt andet en tidlig passage af Mur de Huy efter knap 40 km som én af i alt fem stigninger, der skal passeres inden første målpassage. Nu slutter etapen med to omgange på en 32,5 km lang rundstrækning, der indledes med Cote d’Odeigne (4,0 km, 3,8%) lige fra start. Derefter er der en lille bakke (1,0 km, 6,3%) med 21,7 km, hvorpå Den Gyldne Kilometer kommer på sidste omgang, inden det falder ned mod Les Kimones (2,1 km, 5,8%), der rammes med 11,9 km igen. Umiddelbart derefter venter 900 m med 7,0%, inden det falder over de sidste 7,5 km ned til målet, hvor de sidste 2 km er flade med to sving lige inden stregen.

 

Lige så fast er det, at det hele som regel slutter med en massespurt. Det gør det formentlig også denne gang, hvor løbet slutter på et rent billardbord i Flandern. Bare 392 højdemeter er der på den 178,7 km lange etape, hvor vinden er truslen, og hvor højdepunktet kan være Den Gyldne Kilometer, som med 10,6 km igen kommer så tæt på mål, at den måske kan komme i spil, hvis klassementet er tæt. Den falder midtvejs på den 22,6 km lange rundstrækning, der skal køres tre gange og helt er helt flad med en teknisk helt ukompliceret finale.

 

 

1. etape

Annonce

 

 

 

2. etape

 

 

Annonce

 

3. etape

 

 

 

4. etape

 

Annonce

 

 

5. etape

 

 

 

Annonce

 

Favoritterne

Bemærk: Grundet tidspres i denne meget travle uge med hele fire store etapeløb og en i år ekstra sammenpresset kalender bliver favoritanalysen meget skitseagtig og mest af alt bare en opregning af sandsynlige kandidater mere end en detaljeret analyse af fordele og ulemper for de enkelte ryttere med den vanlige grundighed. Derfor struktureres den også anderledes med først en indledende analyse, siden en skifteagtig holdoversigt og slutteligt en stjernetildeling.

 

Kampen om sejren i Belgium Tour kan som regel koges ned til fire elementer. Vigtigst er enkeltstarten og kongeetapen, der suverænt kan skabe de største tidsforskelle. Afhængig af kongeetapens sværhedsgrad har den ofte kogt antallet af mulige vindere ned til en håndfuld, der så har afgjort deres indbyrdes placering på enkeltstarten. Bonussekunder spiller imidlertid en stadigt stigende rolle med indførelsen af den gyldne kilometer, ikke mindst fordi den ofte ligger på en stigning, hvor ardennerspecialister har gode muligheder for at score tid. Flandern-etapen har sjældent haft den store indvirkning, men vi så i 2019, hvor Remco Evenepoel kørte fra alt og alle, at det bestemt er muligt, hvis omstændighederne er de rette. Endelig kan vinden spille en rolle, men det er sjældent på en tid af året, hvor det ikke er specielt blæsende i Belgien. Faktisk kan jeg på stående fod slet ikke huske, at vi har haft sidevindskørsel i løbet.

 

Rutemæssigt er årets Belgium Tour meget klassisk og byder på den type etaper, vi kender fra tidligere. 3. og 5. etape burde med sikkerhed ende i massespurt i et felt, hvor en stor del af Tour-sprinterne skal finpudse formen, og dermed får sprinterne deres obligatoriske to muligheder. Det efterlader os med tre afgørende etaper, og de vil - sammen med bonussekunderne - afgøre løbet.

 

Det er altid ardenneretapens sværhedsgrad, der er helt afgørende. I 2018 var den usædvanligt let, men i 2019 var det næsten et helt lille Liege, da finalen var stort set den samme som i den store ardennerklassiker. I år synes der igen at være skruet ned for sværhedsgraden, og bakkerne på rundstrækningen synes alt andet end skræmmende. Særligt vigtigt er det, at procenterne ikke er specielt voldsomme, og det før det muligt for også lidt tungere folk at være med. Stigningerne ligger også relativt langt fra mål, og det er et løb, der skal gøres hårdt fra distancen, hvis det skal være selektivt.

 

Det modsvares til gengæld af en historisk svær Flandern-etape. Man vinder ikke minutter på åbningsdagen, men to bakker i fuld finale, herunder brostensbakken Berg Ten Houte i fuld finale, har bestemt potentiale. Her vil der utvivlsomt opstå huller, når brostensspecialisterne trykker til - dvs. Deceuninck - trykker til, og med en relativt let ardenneretape kan forskellene her blive ganske vigtige.

Annonce

 

Vigtigst er dog igen enkeltstarten. Det er eneste etape, hvor der med sikkerhed vil være forskelle mellem de allerbedste. Den er med sine 11,2 km ikke den længste, men til gengæld er den skræmmende enkel med helt fladt terræn og næsten ingen sving. Er man ikke tempospecialist, kommer man til at bløde så meget tid, at det bliver svært at hente det igen - i hvert fald i forhold til løbets store favorit!

 

Vejrmæssigt bliver det ren sommer. Onsdag siger 26 grader og ingen vind, mens torsdagens enkeltstart finder sted ved kysten, hvor det kun vil være 20 grader og lidt mere blæsende. Derefter hedder den igen 25-26 grader de sidste tre dage og stort set ingen vind. Vigtigt kan det måske være, at der vil være medvind på Les Kimones-stigningen på lørdag, hvilket kan øge chancen for sene angreb.

 

Desværre synes løbet næsten afgjort på forhånd. Der mangler i den grad tempospecialister i feltet, og 2. etape ligner et opgør mellem Remco Evenepoel, Yves Lampaert og Victor Campenaerts, måske med Ryan Mullen, Harry Sweeny og Thibault Guernalec som outsidere. Med tanke på Campenaerts’ nedprioritering af disciplinen og deraf følgende ringe resultater, tyder meget på, at Deceuninck vil vinde, og det er svært ikke at have Evenepoel som klar favorit.

 

Derefter kan Deceuninck formentlig lukke løbet. Forinden er det meget sandsynligt, at de har splittet feltet i brostensfinalen på 1. etape, hvor man ikke kan udelukke, at Evenepoel kan køre alene, som han gjorde for to år siden, men som minimum må forvente, at de vinder tid på mange af deres rivaler. Derefter skal de så rystes på kongeetapen, men problemet er, at Evenepoel er løbets bedste klatrer. Selvfølgelig kan han isoleres, men det bliver svært Måske har de ikke et hold af klatrere, men i et felt uden mange klatrestærke folk bør de kunne kontrollere store dele af kongeetapen, der ikke er skræmmende svær.

 

Feltet mangler også ardennerspecialister. Koen Bouwman ligner sammen med Ide Schelling og Chris Hamilton truslerne på stigningerne - måske sammen med Philippe Gilbert, hvis han vitterligt stadig har lidt af sit gamle niveau. De skal forsøge at åbne løbet så lige så tidligt som i 2019, hvor Evenepoel hurtigt sad alene med Tim Wellens. Kan han fanges i en sandwich, kan han blive sårbar, men så gør han sikkert bare, som han gjorde mod Wellens for to år siden. Dengang var det bedste forsvar et angreb, og Evenepoel endte med at køre fra sin store rival og op til det tidlige udbrud, der så slog ham i spurten. Skulle han igen sidde alene i en ugunstig situation, kender vi Evenepoel godt nok til at vide, at han vil være klar til at indlede et soloridt.

 

Alt sammen kræver det, at Evenepoel er på et rimeligt niveau, men det er han utvivlsomt. Hans første 14 dage af Giroen var ikke ringe, og efter lidt hvile er han utvivlsomt kun blevet meget stærkere. Jeg vil slet ikke blive overrasket, hvis han vinder 2. etape og kører alene hjem på kongeetapen, og en sejr på 1. etape kan heller ikke udelukkes, hvis han gør som i 2019 og kører tidligt.

 

Således er det svært at se ham blive slået. De folk, der kan true ham på 1. og 4. etape, er relativt temposvage, og af de folk, der kan true ham på 2. etape, er der ingen, der kan drømme om at køre fra ham i Ardennerne. Faktisk er den største trussel vel næsten, at Lampaert slår ham på enkeltstarten, hvorefter Deceuninck kører en defensiv 4. etape, som gør det muligt for belgieren at forsvare trøjen. Da jeg skal rangere rytterne efter vinderpotentiale, må det derfor være Lampaert, der ender som nr. 2, selvom logikken siger, at han mister for meget tid på 4. etape til at ende på podiet, når Bouwman, Schelling og Hamilton åbner for gassen.

 

Som nævnt ovenfor laver jeg en skitseagtig gennemgang af favoritterne i en holdoversigt, inden jeg rangerer dem i en afsluttende stjernetildeling.

 

Deceuninck-Quick Step: Remco Evenepoel er jf. ovenstående kæmpestor favorit med Yves Lampaert som et alternativ. Også Davide Ballerini kan ende hæderligt, mens det nok er mere tvivlsomt med Zdenek Stybar efter lørdagens grimme styrt.

 

Lotto Soudal: Philippe Gilbert er stadig langt fra fordums styrke, men han bør kunne gøre det hæderligt, selvom han vil tabe alt for meget på enkeltstarten. Også Jasper de Buyst kan gøre det ganske godt på en rute som denne, ligesom Tosh van der Sande også kan være med på de to kuperede etaper, men taber tid på enkeltstarten. Mest spændende er dog nok Harry Sweeny, der imponerede på Dauphiné-enkeltstarten og også klatrede ganske udmærket i Alperne.

 

BORA-hansgrohe: Ide Schelling ligner måske største trussel mod Evenepoel på 4. etape, men han får voldsomme klø på 2. etape. Resten af holdet er for tungt.

 

Team Jumbo-Visma: Mit bedste bud er, at Koen Bouwman ender som nr. 2 bag Evenepoel. Han var flyvende i Giroen, kører en hæderlig enkeltstart og passer godt til begge de kuperede etaper. Også Pascal Eenkhoorn er i form og kan køre et pænt klassement på denne rute. Og så skal man for alt i verden ikke undervurdere unge Finn Fisher-Black, der både kan klatre og køre enkeltstart, men kan mangle erfaring på brostene.

 

Team DSM: Chris Hamilton bør være en af de bedste på 4. etape, men han vil savne en hårdere etape, fordi han får klø på enkeltstarten. Til gengæld er den lettere etape en gave for Nils Eekhoff, der nu har en chance, også fordi han kan forsvare sig på enkeltstarten og vil elske 2. etape. Casper Pedersen har enkeltstarten som våben og kan sagtens gå i top 10 i kraft af den lette ardenneretape, men hans form har i år været haltende. Også Joris Nieuwenhuis kan gøre det pænt.

 

Team Qhubeka ASSOS: Victor Campenaerts betaler prisen for sit manglende fokus på enkeltstarter, men han bør stadig ende langt fremme med den relativt lette kongeetape. Dimitri Claeys kan også gøre det pænt, men får klø på enkeltstarten. Emil Vinjebo bør også kunne forsøge sig lidt i dette løb - og så skal man ikke helt udelukke Giacomo Nizzolo, hvis han finder de klatreben, han ikke havde i Giroen.

 

Trek-Segafredo: Holdet består af lutter tunge folk og har ikke mange chancer. Tempospecialisten Ryan Mullen kommer til kort i Ardennerne.

 

Intermarché-Wanty-Gobert Materiaux: Holdet vil køre klassement med Loic Vliegen og Aime de Gendt, men begge virker formsvage og taber tid på 2. etape. Faktisk tror jeg næsten, at de skal håbe mere på, at Danny van Poppel kan hænge på i Ardennerne og score bonus på 1., 3. og 5. etape. Det ligner ikke en umulighed.

 

Alpecin-Fenix: Kristian Sbaragli bør komme langt på de to nøgleetaper, men taber tid på enkeltstarten. Jonas Rickaert er mere tempostærk, men kan få det for svært i Ardennerne. Med bonussekunder kan Jasper Philipsen faktisk også ende hæderligt på denne rute, hvis han kan køre en god 1. etape og får lov at køre én spurt af Tim Merlier.

 

Bingoal Pauwels Sauces WB: Arjen Livyns har haft løbet her som sit mål, men har slet ikke fundet topformen efter klassikerne. Jelle Vanendert kører for ringe en enkeltstart, og det samme gælder for Milan Menten, der ellers måske kan hænge lidt på i Ardennerne.

 

Sport Vlaanderen-Baloise: Det bliver meget spændende at følge unge Rune Herregodts, der burde passe fremragende til ardenneretapen. Som junior kørte han endda også gode enkeltstarter, men han har ikke kørt én eneste siden 2017. Også Fabio van den Bossche og Jordi Warlop og måske Cedric Beullens kan gøre det fint i Ardennerne.

 

B&B Hotels p/b KTM: Bryan Coquard har før kørt et godt klassement, og det kan gøre igen, selvom han taber tid på enkeltstarten. Præcis det samme kan siges om Cyril Barthe og i mindre grad Jonathan Hivert. Særligt Barthe har gjort det godt i år, men enkeltstarten er en hurdle.

 

Bardiani-CSF-Faizané: Filippo Fiorelli mangler i den grad erfaring på brostenene, men ardenneretapen ligger fint til ham, og han kan få bonussekunder. Desværre får han klø på enkeltstarten, og det gør Daniel Savini også.

 

Team Arkea Samsic: Thibault Guernalec er en af de få tempospecialister, og han har klatret ganske godt på det sidste. Bliver ardenneretapen mindre hård, kan han ende meget langt fremme. Kaptajnen er dog formstærke Connor Swift, der især vil elske 1. etape og kørte en god enkeltstart i Besseges. Til gengæld kan han få det svært i Ardennerne, hvis klatrerne kan gøre forskellen.

 

Team Novo Nordisk: Holdets eneste to relativt stærke ryttere, Charles Planet og Peter Kusztor, har ikke vist megen form.

 

Team Total Direct Energie: Niki Terpstra er jo faldet helt sammen, så det handler om Dries van Gestel, men det er svært at se ham helt fremme.

 

Vini Zabu: De er her alene for at køre massespurter for Jakub Mareczko.

 

Baloise-Trek Lions: Toon Aerts er altid god i dette løb og viste fin form i Hageland. Han plejer at forsvare sig overraskende godt på enkeltstarterne, men havde gerne set en hårdere ardenneretape. Unge Thibau Nys viste i Hageland, at han er mere end bare crosskomet og bliver spændende at følge. Til gengæld synes Lars van der Haar at være faldet for meget af på den.

 

Pauwels Sauzen-Bingoal: Det er nogen tid siden, at Eli Iserbyt har vist noget på landevejen. Det har Laurens Sweeck, men han er nok for tung til Ardennerne. Det er også lidt for længe siden, at Michael Vanthourenhout har vist klatreevnerne op landevejen. Og alle får de bank på enkeltstarten.

 

Tarteletto-Isorex: Andreas Goeman, Gianni Marchand og Lennert Teugels kan alle gøre det pænt, men ikke mere end det.

 

BEAT Cycling: Både Piotr Havik og Martijn Budding kan normalt gøre det hæderligt i et løb som dette, men de har ikke vist form i år.

 

BEMÆRK: Som nævnt ovenfor er det vigtigt at understrege, at rytterne rangeres efter vinder- og ikke top 10-potentiale.

 

***** Remco Evenepoel

**** Yves Lampert, Koen Bouwman

*** Victor Campenaerts, Ide Schelling, Chris Hamilton, Thibault Guernalec, Harry Sweeny

** Finn Fischer-Black, Casper Pedersen, Connor Swift, Rune Herregodts, Toon Aerts, Danny van Poppel, Philippe Gilbert, Jasper de Buyst, Kristian Sbaragli, Bryan Coquard, Pascal Eenkhoorn, Nils Eekhoff, Jonas Rickaert, Davide Ballerini, Giacomo Nizzolo, Cyril Barthe, Arjen Livyns, Loic Vliegen

* Aime de Gendt, Dimitri Claeys, Filippo Fiorelli, Thibau Nys, Zdenek Stybar, Tosh van der Sande, Emil Vinjebo, Jasper Philipsen, Jelle Vanendert, Milan Menten, Fabio van den Bossche, Jordi Warlop, Dries van Gestel, Andreas Goeman, Gianni Marchand, Lennert Teugels, Piotr Havik, Martijn Budding

 

Danskerne

En skade har sendt Sam Bennett ud af løbet, men så skal Michael Mørkøv i stedet køre spurter for Mark Cavendish samt hjælpe Remco Evenepoel i klassementet. Hos DSM skal Casper Pedersen køre lead-out for Cees Bol, men som nævnt ovenfor har han potentiale i klassement. Det har Emil Vinjebo måske også en smule hos Qhubeka, hvor han dog primært skal støtte Giacomo Nizzolo, Victor Campenaerts of Dimitri Claeys, som også Lasse Norman skal det. På Trek skal Jakob Egholm hovedsageligt hjælpe Matteo Moschetti i spurterne.

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Remco Evenepoel
Yves Lampert, Koen Bouwman
Victor Campenaerts, Ide Schelling, Chris Hamilton, Thibault Guernalec, Harry Sweeny
Finn Fischer-Black, Casper Pedersen, Connor Swift, Rune Herregodts, Toon Aerts, Danny van Poppel, Philippe Gilbert, Jasper de Buyst, Kristian Sbaragli, Bryan Coquard, Pascal Eenkhoorn, Nils Eekhoff, Jonas Rickaert, Davide Ballerini, Giacomo Nizzolo, Cyril Barthe, Arjen Livyns, Loic Vliegen
Aime de Gendt, Dimitri Claeys, Filippo Fiorelli, Thibau Nys, Zdenek Stybar, Tosh van der Sande, Emil Vinjebo, Jasper Philipsen, Jelle Vanendert, Milan Menten, Fabio van den Bossche, Jordi Warlop, Dries van Gestel, Andreas Goeman, Gianni Marchand, Lennert Teugels, Piotr Havik, Martijn Budding
INFO
Belgium Tour
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenEksklusivt interviewDM-bronzevinder har døjet med feber

Landevej

Overblik: Nationale linjeløbsmestre 2021

Landevej

Overblik: Nationale enkeltstartsmestre 2021

Landevej

Video i artiklenEksklusivt interviewHumpede på podiet: Norsgaard melder klar til linjeløb

Landevej

Video i artiklenEksklusivt interviewTilfreds sølvvinder: Bevort var den stærkeste

Landevej

Video i artiklenEksklusivt interviewBévort efter dobbelt DM-triumf: Er helt rundt på gulvet

Landevej

Bevort rydder bordet ved DM

Landevej

Annonce

ANNONCE