Siden 2013 har fredagens etape v\u00e6ret afviklet p\u00e5 en kuperet rute omkring byen Buchten i Limburg-provinsen, hvor man \u00e5r efter \u00e5r har taget en tur ind i omr\u00e5dets kendte bakker, inden en flad finale har ledt ind til m\u00e5l, hvor der ofte har v\u00e6ret en reduceret massespurt. I 2019 droppede man bakkerne, men det gjorde ikke s\u00e5 meget, n\u00e5r man efterf\u00f8lgende havde en kongeetape i Ardennerne. Den er nu v\u00e6k, og m\u00e5ske var det derfor, at bakkerne vendte tilbage i 2022. Det g\u00f8r de imidlertid ikke i \u00e5r, hvor man g\u00f8r l\u00f8bet til det fuldtonede sprinterl\u00f8b ved b\u00e5de at droppe kongeetapen i Ardennerne og turen ind gennem Limburgs bakker, og selvom fredagsetapen atter byder p\u00e5 et m\u00e5l i Buchten, ligner det s\u00e5ledes endnu en stensikker massespurt i denne meget sprintervenlige udgave.<\/p>","
I alt skal der tilbagel\u00e6gges 184,1 km, der f\u00f8rer feltet Schijndel til Buchten, som ligger lige nord for Amstel-bakkerne omkring Maastricht i den kuperede Limburg-provins. Fra start g\u00e5r det kortvarigt mod syd ned mod Eindhoven, inden man zigzagger mig mod syd\u00f8st ned til udkanten af byen Deurne. Her drejer man efter godt 40 km mod syd for nu at sno sig ned til den f\u00f8rste spurt, der kommer efter 71,1 km. Herfra f\u00e5r det videre mod syd, idet man k\u00f8rer vest om den store by Weert, indtil man n\u00e5r gr\u00e6nsen til Belgien. Den f\u00f8lges nu mod syd\u00f8st, inden man slutteligt k\u00f8rer ad en lang, lige og flad vej mod sydvest ind til Buchten, hvor stregen krydses for f\u00f8rste gang efter 143,0 km i forbindelse med dagens anden spurt.<\/p>
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
Se afslutningen p\u00e5 1. etape af ZLM Tour<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
Etapen afsluttes nu med omgange på to forskellige rundstrækninger. Den første af disse er 17,5 km lang og henlagt til området syd for byen og indledes med, at man ad lange, lige og flade veje kører mod sydvest ned langs grænsen til Belgien. Her vender man rundt for at køre mod nordøst ad lige og flade veje tilbage til Buchten, hvor stregen krydses for anden gang efter 160,5 km.
Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 7,9 km lange finalerundstrækning, der også er helt flad. Den indledes med, at man kører mod syd ned til byen Born, hvor man drejer mod vest. Herefter er det en lige vej uden sving, som fører mod vest, nordvest og nordøst frem til det nordligste punkt, hvor man indleder den tekniske finale. Nu drejer man med 2600 m igen til højre for at køre over en bro, inden man med 2000 m igen atter drejer til højre. Med 1300 m igen er der en 90 graders-kurve, hvorefter der er to skarpe sving med 800 m og 600 m igen.
Etapen byder på i alt 326 højdemeter.
Buchten er som sagt blevet besøgt hvert år siden 2013. Ved det første besøg vandt Marcel Kittel spurten foran André Greipel og Mark Cavendish, mens Greipel lod lead-out man Greg Henderson stikke af i de sidste sving i 2014, hvor newzealænderen vandt foran Tyler Farer og Greipel selv. Greipel tog selv sejren i 2015 foran Moreno Hofland og Edward Theuns, mens Dylan Groenewegen var hurtigst både i 2016 og 2017, først foran Timothy Dupont og Sean De Bie og dernæst foran Greipel og Hofland. I 2019 var etapen uden stigninger, og her blev det til spurtsejr til Groenewegen igen, denne gang foran Caleb Ewan og lead-out man Mike Teunissen, der med bonussekunder overtog førertrøjen. I 2022 gjorde bakkerne heller ingen forskel, hvilket er tydeligt, når man erfarer, at tunge Jakub Mareczko spurtede sig til sejr foran Olav Kooij og Alexander Salby. Byen var frem til 2012 også næsten uden undtagelse målby i Olympia’s Tour, endda flere gange for mere end én etape i samme udgave.



STREAM ZLM TOUR OG CRITERIUM DU DAUPHINÉ UDEN AFBRYDELSER
MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE
Vejret
Efter de blæsende betingelser i dag bliver det helt anderledes roligt fredag. Her venter en helt skyfri sommerdag med en temperatur på 25 grader ved starten og hele 29 grader i målbyen. Vinden vil være let til jævn (15-18 km/t) og komme fra øst. Det giver skiftevis side- og sidemodvind ned til rundstrækningerne, hvor der på dem begge først vil være sidemedvind og siden sidemodvind. Sidstnævnte varer ved, indtil man får sidevind med 2 km igen. Med 1300 m igen får man medvind, med 800 m igen sidevind og med 600 m igen sidemedvind, indtil der vil være sidevind over de sidste 300 m.
Favoritterne
Med dagens overraskende kikser må man formode, at sprinterne ingen chancer tager i morgen. Med den lidt uforståelige beslutning om at fjerne løbets eneste bakker ligner det en stensikker sprinteretape. Vinden er naturligvis en trussel, men i denne del af Holland er det om sommeren sjældent blæsende. I morgen bliver det ikke helt stille, og der vil faktisk være forskellige former for sidevind stort set hele dagen, men med den relativt beskedne styrke kan den næppe skabe mere end nervøsitet. Det ser ud til, at sidevind kun kunne være blevet et tema i dag.
Jeg forventer, at DSM, Jumbo og Tudor vil kontrollere benhårdt, som de gjorde i dag, og mon ikke Astana kan give en hånd med efter dagens mislykkede jagt? Risikovilligheden må være minimal nu, og derfor vil det være en overraskelse, hvis ikke vi får en fuldtonet massespurt, hvor alle vil være relativt friske, hvis de kan udholde de voldsomme temperaturer på i nærheden af 30 grader.
Det er imidlertid ikke nogen enkelt spurt. Den er voldsomt teknisk, og meget taler for, at man skal sidde i top 2 eller 3 blandt sprinterne inden dobbeltsvinget med 800 m og 600 m igen. Det er i hvert fald en spurt, der først og fremmest vindes på position og ikke fart.
Derfor peger jeg også på Olav Kooij. Det er et nyt tog med Jos van Emden, Timo Roosen, Tosh van der Sand og Tim van Dijke, men netop den kombination var i særklasse i den tekniske finale i Heistse Pijl. Hvis de gentager det her, taler alt for, at Van Dijke igen kan sætte Kooij i scene, og da han tillige med nogen sandsynlighed er hurtigst, bliver han svær at slå. Selv hvis toget kikser, er han så stærk i positionskampen, at han formentlig sidder godt, og så må han vise, at han har farten til at gøre det færdigt. Med betydningen af positionering må han være manden, der skal slås.
Jeg peger på Sam Welsford som nr. 2. Som han har spurtet i år, tror jeg, at der er en god sandsynlighed for, at han kan slå Kooij på fart, men derfor er den tekniske finale ærgerlig. Han har haft det svært i positionskampen, men heldigvis kommer han her med det bedste tog, han har haft. Det ser med John Degenkolb, Alex Edmondson, Tobias Lund og Nils Eekhoff meget stærkt ud. Bekymringen handler om, at det er en ny kombination, og det kan koste på rutinen. Får de det til at spille, har Welsford i hvert fald farten, som han også viste i dag.
Jeg går med Arvid De Kleijn som nr. 3. Han var imponerende hurtig, da han vandt i Mayenne, men jeg tror ikke, at hans fart rækker mod Kooij og Welsford. Heldigvis er dette en spurt, man kan vinde alene på position, og her er det svært ikke at være imponeret over toget med Mika Heming, Sebastian Changizi og Maikel Zijlaard. De har været så gode, at det sagtens kan være dem, der dominerer til slut, og så er De Kleijn så hurtig, at han har en reel chance for at vinde.
Den sidste rytter med en god chance er Mark Cavendish. Toget med Davide Martinelli, Gleb Syritsa, Martin Laas og Cees Bol er det bedste, han har haft endnu. Også det er en uerfaren formation, men de har potentiale til at dominere. Vi ved, at Cavendish er i flyvende form lige nu, og med den fart, han viste på sidste Giro-etape, kan han vinde i dette felt. Jeg rangerer ham dog lavest, fordi hans tog for mig er det mest skrøbelige. Taber Cavendish hjulet på Bol, kan hollænderen selv komme langt.
Det er svært at se andre vinde, men man skal vel fremhæve Jakub Mareczko, der vandt etapen sidste år. Den tekniske finale er en katastrofe for den positioneringssvage italiener. Hans tog med Jensen Plowright, Robbe Ghys og særligt Edward Planckaert er dog ikke helt ringe. Har de heldet, bør Mareczko efter en let dag være en af de hurtigste.
De to sidste, der har farten, er Matteo Moschetti og Matteo Malucelli, men de mangler holdet. Derfor er den tekniske finale ikke god for dem, men heldigvis er de begge gode - om end ikke stabile - i positionskampen. Med lidt held har de måske en chance, selvom farten nok ikke helt rækker det sidste stykke.
Jeg har også lidt fidus til Milan Fretin, der har positioneret sig godt i år og vil drage fordel af den tekniske finale. Manuel Penalver er også blevet meget bedre i positionskampen, og Burgos har et godt tog. Andre professionelle, der vil blande sig, er Filippo Fiorelli, Enrico Zanoncello, Giovanni Lonardi, David Martin, Attilio Viviani, Samuele Zambelli og Jules Hesters. På kontinentalholdene har jeg mest fidus til Martins Pluto, Coen Vermeltfoort, Yoeri Havik og Joren Bloem, men også Nick van der Lijke, Davide Bomboi, Hartijs De Vries, Lars Oreel, Emiel Vermeulen og Leo Bouvier kan blande sig.
Feltet.dks vinderbud: Olav Kooij
Øvrige vinderkandidater: Sam Welsford, Arvid De Kleijn
Outsidere: Mark Cavendish, Jakub Mareczko, Matteo Moschetti, Matteo Malucelli, Cees Bol
Jokers: Nils Eekhoff, Maikel Zijlaard, Tim van Dijke, Milan Fretin, Manuel Penalver, Filippo Fiorelli, Enrico Zanoncello, Attilio Viviani, Giovanni Lonardi
STREAM ZLM TOUR OG CRITERIUM DU DAUPHINÉ UDEN AFBRYDELSER
MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE