Ruten

Vuelta a Asturias er et rigtigt bjergløb, og man kommer ikke langt, hvis ikke man har skruet klatrebenene rigtigt på. Det bliver tydeligt allerede fra første færd, hvor feltet for tredje gang i træk vil lægge ud med en eksplosiv finale i Pola de Lena. Etapen gjorde debut i 2016 og har været brugt som åbning i de tre seneste udgaver, og med en kort stejl stigning i den absolutte finale er det to ud af fire gange lykkedes for ryttere at køre hjem til sejr fra stigningen. Det viser, at man skal være på stikkerne fra start, og allerede efter bare én dag kan de første væsentlige forskelle være blevet skabt.

I alt skal der tilbagelægges 184,5 km, der fører feltet fra Asturiens hovedby, Oviedo, til Pola de Lena. Fra start kører man igennem fladt terræn mod øst frem til byen Pola de Siero, der nås efter 13,5 km kilometer. Her kører man en omgang på en 63,3 km lang rundstrækning, der først er let stigende mod nordøst op til toppen af Alto la Campa, inden det falder ad en let nedkørsel mod nordøst. Nu kører man mod vest op ad en ikke-kategoriseret stigning (3 km, 5,7%), der leder op til et plateau, som følges mod sydvest frem til bunden af kategori 2-stigningen Alt la Fumarea (6,2 km, 7,0%), der en svær stigning med først 2 km med 8-9%, og som har top efter 66,8 km. En let nedkørsel leder mod vest, inden det går mod syd og sydvest tilbage til Pola de Siero, hvor den første spurt køres efter 76,8 km.

Efter rundstrækningen går det igennem fladt terræn mod vest og syd, inden man rammer kategori 3-stigningen Alto de la Gargantada (4,4 km, 3,6%), der er en let og jævn opkørsel med top efter 89,5 km. En kort, kringlet nedkørsel leder mod sydvest, inden det går ad en let stigende vej mod sydøst og senere sydvest forbi dagens anden spurt, der kommer efter 102,7 km. Her tager etapen for alvor fat, når man kører mod sydvest op ad kategori 1-stigningen Alto de la Colladona (6,9 km, 6,2%), der er en jævn stigning med top efter 121,7 km. En svær nedkørsel leder videre mod sydvest, inden det går via en let faldende dalvej mod nordvest og nord frem til endnu en rundstrækning.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Her skal der køres en omgang, hvor man først kører ad en let stigende vej mod øst, inden man drejer mod nordvest for at passere kategori 3-stigningen Alto de la Cabaña (3,4 km, 8,7%), der slutter med 1400 m med 10,0%, inden toppen rundes efter 155,0 km. En nedkørsel leder mod vest og nord, inden man drejer mod syd for at passere kategori 3-stigningen Alto de Fresneo (5,0 km, 5,0%), der lægger ud med 1,1 km med 8,2%, siden flader ud og slutter med 1,8 km med 7,8%.

Fra toppen resterer bare 15,2 km, der indledes med en teknisk nedkørsel, der fører mod syd, inden fladt terræn leder mod syd ned til rundstrækningens udgangspunkt. Herfra fortsætter man igennem fladt terræn mod syd, inden man rammer kategori 3-stigningen Alto de Carabanzo (2,0 km, 9,9%), hvis 500 m-segmenter stiger med hhv. 12,5%, 10,8%, 9,6% og 6,7%.  Toppen rundes efter 178,2 km, hvorefter de sidste 6,3 km indledes med en ikke alt for svær nedkørsel, der leder mod sydvest, inden de sidste 3 km er flade og går mod sydvest ad en relativt lige vej, der afbrydes af et sidste sving 600 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 3169 højdemeter, hvilket er hele 700 m flere end i 2019.

I 2019 var etapen mindre selektiv end vanligt, idet 28 mand spurtede om sejren med Carlos Quintero som hurtigste foran Orluis Aular og Richard Carapaz. I 2018 var Dmitriy Strakhov hurtigere end Jonathan Caicedo og Sergio Higuita i en lille gruppe af klatrere. I 2017 holdt Weimar Roldan hjem fra det tidlige udbrud, mens Raul Alarcon kørte fem sekunder fra favoritgruppen, hvis spurt blev vundet af Carlos Barbero foran Eduard Prades. I 2016 kørte Carlos Betancur, Fabricio Ferrari og Alexander Vdovin væk, hvorefter colombianeren spurtsejrede, mens Daniel Moreno var hurtigst i en 14 mand stor favoritgruppe, hvor han slog Sergey Shilov og Prades på stregen. I 2013 lykkedes det Amets Txurruka at holde en forfølgergruppe bag sig med 4 sekunder, og derfor gav det kun en andenplads, at Jorge Montenegro slog Mikel Landa i spurten.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Vejret

Rytterne får med det samme det frygtede asturiske regnvejr at føle. Således ventes det at regne hele fredagen, hvor temperaturen i mål ikke vil nå mere end beskedne 11 grader. Vinden vil bare være svag til let (6-9 km/t) og komme fra nord. Det giver naturligvis vind fra alle retninger på de to rundstrækninger, men derudover generelt med- og sidemedvind. I finalen vil der være medvind fra bunden af Fresneo frem til toppen af Carabanzo og derefter sidemedvind resten af vejen, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Grundet arbejdspres i forbindelse med Giroen er der her tale om en lynoptakt. Det betyder, at det mest af alt bare bliver en lidt kortfattet gennemgang af de potentielle vindere.

Årets Vuelta a Asturias byder på masser af kendt terræn, og det gælder også for åbningsetapen. Vi kender finalen fra fire tidligere besøg, og vi har set, at den stejle mur er ganske hård. I 2016 lykkedes det for tre mand at køre væk, i 2017 holdt en enlig udbryder hjem, mens Raul Alarcon kørte fra favoritterne, i 2018 endte det i en spurt i en lille gruppe, og i 2019 fik vi igen en spurt. Som regel har der kun været ca. 10 mand tilbage i favoritgruppen, og det viser, at det er en afslutning, der med det samme vil kunne bruges til at sikre sig et vigtigt forspring i kampen om den samlede sejr. Vi så dog også i 2019, at hele 28 mand spurtede om sejren, og det vidner om, at finalen er svær at spå om.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Dataene på den sidste stigning lyder knaldhårde, men måske grundet det svage felt har vi set overraskende udfald. I hvert fald har holdbare sprintere som Carlos Barbero og Sergey Shilov tidligere siddet med favoritterne hjem, og det viser, at nogle af de lidt tungere folk også kan begå sig. Meget afhænger af, hvilken tilgang de stærkeste hold har.

Et udbrud har før snydt feltet, og det kan vel ikke helt udelukkes i et løb, hvor særligt Movistar nok vil køre offensivt og ikke bare vente på, at Nairo Quintana henretter dem på Acebo. Samtidig er ruten hårdere end vanligt, og jeg tror faktisk, at vi kan få et meget aggressivt og livligt løb, der kan være svært at kontrollere. En tidlig udbrudssejr er usandsynlig, men ikke umulig, og mere sandsynligt er det, at vi vil se en succesrig offensiv på en af de sidste stigninger. Det vil dog nok kræve deltagelse af Movistar.

Mest af alt tror jeg dog, at det vil være samlet i bunden af sidste stigning. Jeg tror, at Arkea vil gøre alt for at kontrollere for Quintana inden i morgen, og jeg tror også, at Delko vil kontrollere for Jose Manuel Diaz’ klassement og Biniam Ghirmays chance på etapen. Også Total må se ideer i at køre defensivt for Pierre Latour, og derfor tror jeg, at vi får den afgørelse, vi typisk har set, selvom det dårlige vejr kan gøre det endnu sværere at kontrollere.

Vil det så være muligt at køre væk på stigningen, som vi får har set det. Det er bestemt muligt. Etapen er hårdere end vanligt, vejret er dårligt, og der er endda medvind i hele finalen. Chancen for en sejr til en af de bedste klatrere er større i år, og det kan både blive en spurt i en denne gang formentlig ret lille gruppe eller sejr til et sent angreb.

Jeg vælger at pege på Biniam Ghirmay. Denne eksplosive finale er guf for stortalentet, der senest viste sine evner i meget skrappere selskab i Laigueglia. Er han i form - og det er svært at sige efter en lang pause og et skuffende Fleche - er finalen perfekt, da han både kan køre med i angreb med sit flotte punch og vinde en spurt. Vejret kan være en udfordring, ligesom der er stor usikkerhed om formen, men jeg tror på, at han kan vinde fra et af de to scenarier. Som alternativ har Delko Mauro Finetto, men han har ikke fordums hurtighed. Det er svært at se spurtsvage Jose Manuel Diaz vinde.

Skal Pierre Latour vinde løbet, skal det ske via bonussekunder, og denne etape er en oplagt chance. Franskmanden viste senest sin hurtighed med 3. pladsen på sidste etape i Paris-Nice, og han er klart en af de hurtigste klatrere i dette felt. Dermed kan han både vinde en spurt og køre væk med et par mand på bakken, selvom hans form ikke har været helt oppe at ringe, og han måske synes, at den sidste stigning er en anelse stejl.

Det er den også for Luca Wackermann, der næppe kan gå i angreb. Ender det i en spurt til sidst, ligner han dog en af de hurtigste blandt de klatrestærke. Han er faktisk næsten en semisprinter, som senest spurtede sig til en 7. plads i en massespurt i Tyrkiet, hvor han også klatrede fint. Men skal han vinde, skal løbet nok ikke være alt for hårdt. Bliver etapen lettere, kan erfarne Francesco Gavazzi komme i spil i en finale, der passer ham, men jeg tvivler på, at han i dag klatrer godt nok.

For to år siden havde vi også Orluis Aular fremme på en 2. plads, og han viste senest i Coppi e Bartali, at han er hurtig efter et hårdt løb. Til gengæld var formen så skuffende i Valencia, at jeg tvivler på, at han overlever på den hårdere rute, men lykkes det, kan han utvivlsomt vinde.Bedre chance har holdet måske med meget formstærke Alejandro Osorio, der viste uventet hurtighed i ALperne. Kører de bedste klatrere væk, ligner han et godt bud.  Ellers må Caja Rural i offensiven med formstærke Jhojan Garcia, men han får svært ved at vinde.

Skal vi have en solosejr, skal det være fra Nairo Quintana. Colombianeren er ubetinget løbets bedste og mest formstærke klatrer, og selvom hans store dag kommer på lørdag, kan han sagtens gå i angreb allerede nu. Han har det ikke svært i regnvejr, og vi har får set fra Raul Alarcon, at bedste mand kan køre fra alt og alle.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Euskaltel har et godt kort i Gotzon Martin, der viste god form på kongeetapen i Valencia. Vi så også i Laigueglia, at han var god i en næsten identisk finale, og her viste han også, at han kan afslutte i en flad finale. Til gengæld er det nok ikke noget for den formstærke kaptajn Luis Angel Maté.

For tre år siden vandt Dmitry Strakhov etapen i en spurt. Det var dengang, han var et uhyre lovende talent, men siden er han faldet helt sammen. Han viste dog opløftende tendenser i Catalonien, hvor han viste, at han måske kan gentage sejren, selvom den hårdere rute er en udfordring.

For to år siden sad Jose Joaquin Rojas med hjem, men han skuffede i spurten. Desværre så vi senest i Valencia, at han er ved at falde af på den, og den hårdere rute kan meget vel blive for svær. Heldigvis er niveauet ikke vanvittigt højt, og tungere folk end Rojas har før siddet med hjem. Er han i form, kan Giro-løjtnanten Antonio Pedrero måske køre med Quintana til sidst, og skal de to spurte, kan det vel gå begge veje, måske med en lille overhånd til spanieren. Ellers kan det brede hold forsøge at angribe med Nelson Oliviera, Abner Gonzalez, Einer Rubio og Juan Diego Alba på de sene stigninger.

Andre hurtige folk er Fabio Duarte, Romain Hardy, Kevin Ledanois, Sergei Chernetskii og Angel Madrazo, men de har ikke vist en form, der gør det realistisk at tro, at de kommer med hjem. Det har til gengæld Alex Molenaar, men det vil overraske mig, hvis han er hurtig nok til faktisk at vinde. Og så skal det blive spændende at se, hvor hurtig løbets store joker Roniel Campos faktisk er i dette selskab.

Feltet.dks vinderbud: Biniam Ghirmay

Øvrige vinderkandidater: Pierre Latour, Luca Wackermann

Outsidere: Alejandro Osorio, Nairo Quintana, Gotzon Martin, Dmitry Strakhov, Jose Joaquin Rojas

Jokers: Orluis Aular, Francesco Gavazzi, Mauro Finetto, Alex Molenaar, Angel Madrazo, Fabio Duarte, Roniel Campos, Antonio Pedrero, Jose Manuel Diaz, Jhojan Garcia

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Carlos Quinteros sejr fra 2019, Dmitry Strakhovs sejr fra 2018, Weimar Roldans sejr fra 2017 og Carlos Betancurs sejr fra 2016.