Miguel Angel Lopez formåede efter sin aggressive kørsel at rykke op på en samlet tredjeplads. Taktikken var helt klar: Målet var podiet.
Annonce
På den hårde Andorra-etape var Astanas Miguel Angel Lopez i offensiven og kun Enric Mas kunne følge ham til målstregen, hvor han lige akkurat spurtede forbi Lopez og vandt etapen.
Efter et par bjergetaper, hvor Astana-kaptajnen tabte tid, og lignede en mand der skulle tage til takke med en placering uden for podiet, så slog han til på den sidste afgørende etape i løbet.
Terrænet indbød til angreb, og det udnyttede Lopez til fulde.
"Det var alt eller ingenting for mig i dag, da jeg ønskede at nå podiet, og det var mit eneste mål i dag. At slutte nummer fire, fem eller 10 er det samme - de tre første pladser er de mest prestigefyldte," forklarede Lopez ifølge cyclingnews.com.
"Vores taktik for i dag var at gøre alt, der var muligt for at komme på podiet. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne på denne etape, og jeg tror, at vi kan være mere end glade. Jeg vil gerne takke mit hold for en enorm støtte i dag og under hele dette løb,” fortsatte han.
Tidligere i år blev Miguel Angel Lopez også nummer tre Giro d’Italia, og efter disse præstationer ved han, at der vil blive forventet mere af ham fremover.
"I fremtiden forventes der meget af mig, og jeg skal fortsætte med at arbejde hårdt. Nummer tre i Giroen og nummer tre i Vueltaen er noget stort, men jeg har to trin tilbage til at klatre," sluttede den unge Astana-kaptajn.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce