
Miguel Angel Lopez var ganske overlegen på kongeetapen af Vuelta San Juan.
Annonce
Der var ikke tale om nogen form for revanche, da Miguel Angel Lopez i går aftes kørte sig mod samlet sejr i Vuelta a San Juan med en forrygende solopræstation på Alto Colorado.
Det er i hvert fald hovedpersonens egen udlægning af sejren, som kommer blot halvanden måned efter, at han blev fyret af Astana qua sine angivelige forbindelser til lægen Marcos Maynar Mariño, der er anklaget for handel med forbudte stoffer.
”Jeg ser ikke dette som revanche. Jeg kan bare lide at angribe, kæmpe, og jeg er her. Siden nytår har jeg været fokuseret på dette helt nye colombianske projekt. Jeg har trænet godt, og jeg prøver at nyde hvert et løb. Resultaterne kommer derefter,” siger Medellin-rytteren ifølge VeloNews.
Team Medellin er blot et kontinentalhold og kan dermed ikke tilbyde Lopez WorldTour-løb i 2023. Men nu er det lille colombianske mandskab pludselig i færd med at vinde et ProSeries-ræs.
”Jeg må sige tak til Team Medellin for deres tillid og store arbejde i dag (fredag, red.). Jeg kommer fra en svær periode, men jeg er med, så jeg må takke holdet for denne mulighed og belønne dem, som jeg kan,” fortæller Lopez, som også dedikerede sejren til fans og sponsorer.
Den 28-årige fører med 30 sekunder til Filippo Ganna og 44 til Sergio Higuita.
Annonce
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce