Drømmen om et OL lige om hjørnet er ikke blevet ødelagt af IOCs beslutning om at udsætte eventet, den er i stedet blot blevet udskudt, mener Elisa Longo Borghini.
Annonce
I flere år har sportsinteresserede verden over set frem til at kunne se endnu et OL løbe af stablen, denne gang i Tokyo til sommer. Den spænding bliver dog først forløst næste år, men det er ikke grund til at falde ned i en negativ tankegang, mener Longo Borghini. OL skal nok komme.
“Jeg er ked af at se et så vigtigt og længe ventet event som OL blive udskudt, men jeg er helt overbevist om, at det er den rigtige beslutning. Den olympiske drøm for alle, herunder atleter og fans, er ikke blevet knust, men blot udskudt,” siger Elisa Longo Borghini i en pressemeddelelse.
Derudover siger hun, at den skuffelse, der lige nu er i atleter hele verden over, er intet sammenlignet med, hvad tusinder af mennesker verden over skal kæmpe med i kampen mod covid-19. Longo Borghinis eget hjemland Italien er den nation i verden, som er hårdest ramt af krisen på nuværende tidspunkt.
”Vi har alle muligheden for at planlægge vores forberedelse i tide og for at blive klar til den nye tid. For atleter er det her blot et tilbageslag. Det er slet ingenting sammenlignet med, hvad tusinder i denne verden kæmper med,” siger hun.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce