Den tidligere topsprinter og ex-verdensmester Mario Cipollini, der gik på pension for et par år siden, er kommet i de italienske skattemyndigheders søgelys og sat under anklage for skattesnyd.
Artiklen fortsætter efter videoen.
I perioden fra år 2000 til 2004 havde Super Mario officielt bopæl i Monte Carlo, hovedstaden i det lille fyrstendømme Monaco. Her er skatteprocenten af helt anderledes venlige dimensioner end i Italien og andre europæiske lande, hvilket da også har fået mange andre ryttere som fx Tom Boonen og Alexandre Vinokourov til at slå sig ned på de smukke 2 kvadratkilometer ved den franske Middelhavskyst.
Iflg. Sportwereld.be mener de italienske skattemyndigheder nu at kunne bevise, at Cipollinis bopæl i Monaco kun var en dækadresse, og at han faktisk boede fuld tids i Toscana. Det bruttobeløb, som Cipollini har kunnet fratrække på sin selvangivelse i forbindelse med at bo i Monte Carlo, andrager over de fem år ca. 5 millioner euro, og pengene stammer angiveligt fra dels præmier og dels honorarer fra diverse TV aftaler.
Mario Cipollini skal iflg. dewielersite.net kunne undgå retssagen ved at indgå forlig, hvor han samtidig skal indbetale 1,5 millioner euro til det italienske skattevæsen.
Cipollini arbejder i dag som rådgiver for det italienske ProTour mandskab Liquigas.
You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#628#' ' at line 1