L\u00f8bets f\u00f8rende ryttere kunne ikke f\u00e5 kontakt til det reducerede hovedfelt, og det s\u00e5 l\u00e6nge ud til, at Van Garderen m\u00e5tte lide et tidstab p\u00e5 lidt over 50 sekunder.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Det ville imidlertid betyde, at Kasper Asgreen kom i den gule førertrøje, da løbets rytter på andenpladsen, Gianni Moscon, var impliceret i styrtet lidt over tre kilometer fra mål.
Løbskommissærerne valgte dog at komme hjemmebanehelten, Van Garderen, til undsætning, og amerikaneren blev tildelt samme tid som Asgreen, der i øvrigt kørte sig til en 10. plads i spurten.
I alt kaosset formåede Fabio Jakobsen at vinde Deceuninck - Quick Steps tredje etapesejr i streg, da han afviste Jasper Philipsen og Peter Sagan i spurten.
Etapereferat
Natten mellem onsdag og torsdag skulle rytterne ud på Tour of Californias 4. etape. Der var lagt op til en spurtafslutning på den 212,5 kilometer lange etape, der skulle køres langs Pacific Coast.
Rytterne startede ved Laguna Seca Raceway, mens målstregen lå ved kystbyen Morro Bay. Sidst Tour of California havde målby i Morro Bay, vandt Peter Sagan etapen, og det skulle blive spændende at se, om den tredobbelte verdensmester kunne gentage den bedrift.
Dagens udbrud blev hurtigt etableret, og det håbefulde udbrud bestod af Roy Goldstein (Israel Cycling Academy), den amerikanske mester Jonny Brown og Ian Garrison, begge fra Hagens Berman Axeon, Joonas Henttala (Novo Nordisk) og Michael Hernandez (USA National Team).
Udbryderne fik aldrig det helt store forspring, men havde undervejes på etapen fem minutter og 20 sekunder ned til feltet.
I særdeleshed Deceuninck - Quick Step, Trek - Segafredo og BORA - Hansgrohe var opsatte på at hente lykkeridderne ind.
John Degengolb havde sat danske Niklas Eg på arbejde, og Eg agerede derfor trækhest for den stærke tysker, der havde sejren i sigte.
De fem i front begyndte at angribe hinanden på skift, og samarbejdet virkede alt andet end godt. Det betød, at etapen skulle afgøres mellem feltets hurtige folk.
I finalen tog Michael Mørkøv fronten med halvanden kilometer til mål, og danskeren gjorde et fornemt forarbejde for Fabio Jakobsen.
Jasper Philipsen (UAE) var den første til at åbne spurten. Sagan sad i belgierens hjul, og det lignede, at etapesejren var serveret på et sølvfad for slovakken.
Det stod hurtigt klart, at vinderen af første etape ikke havde poweren til at gå udenom Philipsen.
Mens Sagan forsøgte at gå forbi på højre side, forsøgte Fabio Jakobsen at gå forbi på venstre side. Det lykkedes den stærke hollænder, der dermed sikrede Quick Step sejren for tredje dage i streg i Tour of California.
Hollænderens sejr stod alligevel lidt i skyggen af klassementets kamp.
10 kilometer fra mål røg Tejay Van Garderen i asfalten, og han måtte derefter desperat jagte hovedfeltet, der på ingen måde havde tænkt sig at vente.
Stort set hele EF Education-holdet var nede at hjælpe amerikaneren op til feltet. Den vej blev dog endnu længere, da Van Garderen ikke nåede at bremse i et højresving. Den tidligere Tour de France-femmer var tydeligt rystet, men på trods af fejlen slap han heldigvis for at ryge i asfalten endnu en gang.
Efter omkring fem kilometers jagt var Van Garderen ikke langt fra at få kontakt til feltet. Et styrt lidt over tre kilometer fra mål vanskeliggjorde amerikanerens tilbagevenden til hovedfeltet, og han nåede aldrig op.
Løbskommissærerne valgte, trods amerikanerens tidstab på lidt over 50 sekunder, at tildele ham samme tid som det reducerede hovedfelt, fordi amerikaneren blev forsinket af styrtet lige udenfor trekilometergrænsen.
Løbets øvrige ryttere, der var involveret i styrtet lidt over tre kilometer fra mål, fik lige så samme tid som Asgreen og co.
Det betyder, at danske Kasper Asgreen fortsat ligger nummer tre i det samlede klassement forud for 5. etape. Agreen er syv sekunder efter løbets førende rytter, Tejay Van Garderen. Jonas Gregaard (Astana) er også at finde i top 10.