Greg Van Avermaets sæson er højst sandsynligt slut efter et styrt med 100 kilometer til målstregen i gårsdagens Liege-Bastogne-Liege. Det meddeler CCC Team i en pressemeddelelse.
Annonce
Det var en noget tung omgang for WorldTour-holdet CCC Team ved gårsdagens Liege-Bastogne-Liege. Tyske Simon Geschke blev deres bedste mand, men det var som nummer 30, og endnu værre var det for Greg Van Avermaet, som er sat ud af spillet.
Han styrtede nemlig på ruten, og han måtte efterfølgende udgå af løbet. Holdet tog ham efterfølgende tilbage til Liege for at blive scannet på hospitalet, og her kom radiologerne ellers på arbejde med at finde brækkede knogler i belgierens krop.
Holdet skriver, at Van Avermaet har brud på tre ribben, brud på en ryghvirvel, et brud i skulderen og en lille punktering på lungen. Den cocktail af forskellige skavanker betyder nok, at Van Avermaets sæson er slut.
”Heldigvis har han ikke nogen hjernerystelse. De her skader betyder dog nok, at Gregs sæson er slut. Sammen med holdets cheflæge Max Testa vil vi overvåge hans hvileperiode og tage en beslutning i de kommende dage og uger,” skriver holdet i en pressemeddelelse.
Greg Van Avermaet slutter dermed en 2020-sæson fuldstændig uden sejre, hvilket er noget uvant for den olympiske mester, der næste år skal forsøge at forsvare sin titel i Tokyo.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce