Efter et smukt og seværdigt cykelløb var det Tadej Pogacar, der tog søndagens monument, da han vandt sit første Liegé-Bastogne-Liegé i karrieren. 

Pogacar fik på La Rouche-aux-Faucons sammen med David Gaudu, Alejandro Valverde, Michael Woods og Julian Alaphilippe slået det afgørende hul, og sejren skulle dermed afgøres i en spurtduel iblandt de fem. 

Her viste Pogacar sig hurtigst, imens at Alaphilippe og Gaudu blev henvist til anden- og tredjepladsen. 

Jakob Fuglsang kom ind ni sekunder efter den slovenske vinder på en tolvteplads. 

🎬 Un sprint royal à 5 et une belle victoire de 🇸🇮@TamauPogi. 💪
Revivez le dernier kilomètre de ce #LBL.

🎬 A royal 5-man sprint and a great win by 🇸🇮@TamauPogi. 💪
Relive the last kilometre of this #LBL. pic.twitter.com/BGv4sCeU5K

— Liège-Bastogne-Liège (@LiegeBastogneL)

April 25, 2021

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL ROMANDIET RUNDT?

Løbsreferat

Forårets sidste klassiker skulle møde rytterne med skyfri himmel og kølige temperaturer, og allerede fra start var der frafald, da Andreas Leknessund (Team DSM) ikke stillede til start.

En smule uvant kom udbruddet afsted lige fra start, hvor Loic Vliegen (Intermarché), Sergei Chernetskii (Gazprom-Rusvelo), Tomasz Marczynski (Lotto Soudal), Aaron van Poucke (Sport Vlaanderen), Laurens Huys (Bingoal) og Lorenzo Rota (Intermarché) hurtigt kørte væk, og senere fik selskab af Mathijs Paasschens (Bingoal).

Jumbo-Visma og Deceuninck-QuickStep tog kontrollen i feltet, mens forspringet voksede eksplosivt. Den første time blev der kun kørt 40 kilometer, og det lave tempo betød, at forspringet var oppe på hele ti minutter, da feltet tog hul på løbets anden time.

Laurens Huys var flyvende i starten af løbet, hvor han roligt førte udbruddet hen over stigningerne på vejen til Bastogne, hvor forspringet var faldet til otte minutter, da udbruddet nåede Saint-Roch.

Fuglsangs hjælpere forsøger tidligt angreb

Efter Bastogne kom også UAE Team Emirates og Movistar Team til fronten for at hjælpe de to andre mandskaber med at gøre løbet hårdt, og det begyndte at hjælpe yderligere på forspringet.

Ydermere forsvandt dele af forspringet, da positionskampen på vej ind mod Mont-le-Soie tog til, og endnu værre blev det, da feltet senere skulle nå Cote de Wanne, hvor nogen af de tungere folk begyndte at falde af, mens også Tony Gallopin (AG2R Citroen) lidt skuffende måtte give slip tidligt.

I takt med at stigningerne kom med kortere mellemrum var det Movistar Team, der for Alejandro Valverde forcerede tempoet og skruede på gearene, før et overraskende angreb af Luis Leon Sanchez og Omar Fraile (Astana) blev forsøgt.

To af Fuglsangs vigtigste hjælpere spillede altså ud tidlig, men de blev dog lukket ned igen, og det var da heller ikke umiddelbart åbenlyst, at feltet ville lade de to ryttere køre væk med hele 80 kilometer til målstregen, mens udbruddets forspring på toppen af Cote de Wanne var skrumpet til kun lidt over fire minutter.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Det var helt tydeligt, at Astana-mandskabet havde lagt sig an på en offensiv strategi, eftersom at de også på Cote de Stockeu og Cote de la Haute-Levée var fremme og lægge pres på. Og imens at danske Michael Valgren var synlig i fronten af feltet, blev Brandon McNulty (UAE) og Bruno Armirail (FDJ) med flere sat bagude. 

Gilbert og  Van Avermaet viser tænder

Over toppen af Cote de la Haute-Levée var det intet mindre end Philippe Gilbert, der sammen med Alex Aranburu forsøgte sig med et hug, men det offensive stød blev hurtigt neutraliseret. 

Den storvindende belgier gav dog blod på tanden hos en anden landsmand, hvor Van Avermaet også ville forsøge sig med et angreb langt udefra. Det blev der dog reageret hurtigt på fra blandt andre Christopher Juul Jensen, og selvom tilstanden i feltet var lettere nervøst og anarkistisk, var der stor opmærksomhed for at lukke angreb ned. 

Her var det især Deceuninck - Quick-Step, der var gode til at gå med og neutralisere flere angreb, og Jumbo-Visma var også med til at sætte et højt tempo i feltet - et felt, der stadig lå godt fire minutter efter de syv udbrydere. 

Angrebslysten fortsætter på Col du Rosier
På Col du Rosier var der nok engang angreb, denne gang fra dansk side. Niklas Eg var det, der kom med det første hug på dagens længste stigning, og Cofidis-mandskabet ville gerne lege med. Og imens at Eg slog ud, var det Cofidis med Decenuninck - Quick-Step i hjulet, der satte fart. 

Imens at rytterne raslede af nede bagved, gav Remi Rochas (Cofidis) en skalle foran. Rochas’ forcering blev fulgt op af et angreb fra Astana, hvor det var Aranburu, der forsøgte sig på ny. Denne gang var det en anden Cofidis-rytter, nemlig Simon Geschke, der fik koblet sig på. 

Mikkel Honoré (Quick-Step) var med fremme, men det var tydeligt, at det primært var for at lukke det ned, så Quick-Step kunne holde det samlet så længe som muligt, før Alaphilippe selv skulle spille ud. 

Aranburu og Geschke blev neutraliseret, og i stedet var det Harm Vanhoucke (Lotto), Mark Donovan (DSM) og (Mark Padun (Bahrain), der over toppen gav det et forsøg. De mange angreb betød, at syvmandsgruppen i front kun var godt to minutter foran feltet med 60 kilometer hjem. 

Trioen fik et reelt hul, og på nedkørslen forsøgte Treks Julien Bernard at komme op til de tre, men det lykkedes aldrig. 

HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL ROMANDIET RUNDT?

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da cross leverede endnu et vidunderbarn i schweizisk modvindsfuser

Efter Col du Rosier gik feltet i stå, og udbruddet var dermed hurtigt oppe på fire minutter igen, imens at forfølgertrioen havde fået sig halvandet minuts forspring. 

På løbets nye stigning Cote de Desnié begyndte Rochas forfra og øgede farten med et hug, som Pieter Serry (Quick-Step) hentede ind. Bora-Hansgrohe havde med Schachmann i tredjeposition også fundet vej til fronten af feltet. 

Hen mod Cote de la Redoute var det Quick-Step, der satte farten, og som udbrydernes forspring antød, var deres skæbne helt og holdent i feltets hænder. Ved bunden af La Redoute var frontgruppen grundet skærpet positionskamp kun små to minutter foran feltet, imens at forfølgertrioen var lidt over et minut efter. 

Giro-vinder springer feltet i småstykker på Redoute
Ved foden af Redoute var flere af udbruddets lykkeriddere stegt, og Huys og Rota var dermed blevet til en duo i front. Samtidig var det Ineos, der ville animere farten nede i feltet, og briternes tempo skabte stor udskilning. 

Geoghegan Hart forcerede voldsomt, og feltet knækkede fuldstændig. Pludselig var der kun 15 mand i front, og hverken Fuglsang og Alaphilippe var med. De sad i en efterfølgende gruppe, hvor Astana og Quick-Step forsøgte at lukke hullet. 

Ineos havde udover Geoghegan Hart, Michal Kwiatkowski, Adam Yates og Richard Carapaz med i front, hvor også Hirschi, Schachmann, Pogacar, Roglic, Valverde, Vansevenant og Woods var repræsenteret. 

Grupperne smeltede dog sammen igen, men status var dermed, at alt var samlet med 30 kilometer igen, og ude foran var der nu kun fire mand tilbage. Marczynski og Vliegen havde fået kontakt til Rota og Huys, og kvartetten havde 35 sekunder ned til feltet. 

I feltet lå nu kun fire danskere, hvor Kamp, Honoré, Vingegaard og ikke mindst Fuglsang dermed var en del af den absolutte finale. Her var det Trek med Kamp i spidsen, der for en stund havde taget føringsarbejdet til sig i et felt, der nu rummede én 30-40 mand. 

Vingegaard går med i britisk udspil
På Cote de Forges var det tid til mere dansk, da Jonas Vingegaard gik med i et angreb fra Geoghegan Hart. Yates fulgte op på sin holdkammerats angreb, hvor Vingegaard sad klistret til britens hjul. 

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

Med var også Pogacar (UAE), Carapaz (Ineos), Vansevenant (Quick-Step), Haig (Bahrain), Gaudu (FDJ), og bagved var det Bora for Schachmann, der forsøgte at lukke hullet. Tilbage sad også Alaphilippe, Fuglsang og Roglic. 

I front blev det nu Carapaz’ tur til at forsøge sig med et hug, og ingen fulgte efter equadorianeren, der fik et hul på 20 sekunder ned til Vingegaard og kompagni, der ikke kunne enes om føringsarbejdet. 

Uenigheden betød, at gruppen blev hentet bagfra, og dermed var det med 17 kilometer hjem equdorianeren mod alle andre. 

Alaphilippe henter Carapaz
Med 14 kilometer igen ramte rytterne løbets sidste stigning, og det var dermed her, der skulle angribes, hvis ikke Carapaz skulle løbe med sejren. Ved foden havde han fortsat 20 sekunder, og i favoritfeltet var det James Knox, der forcerede med Alaphilippe på hjul.

Første udspil på La Rouche-aux-Faucons kom fra Davide Formolo (UAE), og italienerens angreb blev fulgt op af Michael Woods, som kun Gaudu, Pogacar, Valverde og Alaphilippe umiddelbart kan følge. 

Bagved sad Fuglsang, Roglic og UAE-duoen Formolo og Hirschi, der dog hurtigt fik selskab bagfra. De fem mand i front fik hurtigt hentet Carapaz, der havde brugt for mange kræfter og dermed ikke kunne følge med. Ineos, der startede med at se så stærke ud, havde lige pludselig ikke længere nogen med i front. 

I front var det først Woods og dernæst Alaphilippe, der forsøgte sig med flere hug, der dog hurtigt blev lukket igen. Kvintetten havde med ti kilometer hjem 15 sekunder ned til Fuglsang og kompagni, der stadig ikke skulle tælles ud af ligningen. 

Kvintetten øger - Fuglsang forsøger sig

De 15 sekunder blev på få kilometer øget til 30 sekunder, og det fik Fuglsang til at forsøge sig med et angreb nede bagved. Danskeren kom dog ikke væk, og på trods af, at der var mange bagved, der forsøgte at holde højt tempo, lignede det med 5 kilometer hjem, at det var for sent at få hentet frontgruppen.

Det betød dermed, at årets Liegé-Bastogne-Liegé skulle afgøres blandt de fem i front, og da ingen formåede at komme væk, skulle sejren afgøres i en spurtduel. Her lignede det umiddelbart, at Julian Alaphilippe var hurtigst, men verdensmesteren blev på de sidste meter overspurtet af Pogacar, der dermed blev søndagens helt store vinder. 

HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL ROMANDIET RUNDT?