Lørdag blev der kørt licensløb hos både herrerne og kvinderne.
Annonce
Mikkel Øritsland fra Team CO:Play Giant og Trine Andersen fra Holstebro Cycleclub løb med sejren i lørdagens to licensløb.
Herrerne var i aktion i Høje Taastrup. Her viste Mikkel Øritsland sig stærkest i et felt på blot 12 ryttere.
Peter Sørensen fra ABC tog andenpladsen, mens Martin Pedersen fra Holbæk Cykelsport kørte ind på tredjepladsen.
I U19-klassen løb Erik Christoffersen (Tscherning Cycling Academy) med sejren foran Kristian Egholm (NPV Carl Ras Roskilde Junior) og Lucas Lorentsen (Tscherning Cycling Academy).
Kvinderne tog hul på 2. afdeling af Ladies Cup i Middelfart.
Her tog Trine Andersen en suveræn sejr, da hun i ensom majestæt krydsede målstregen som vinder med tre minutter ned til de nærmeste forfølgere.
Marita Jensen og Maja Winther Brandt Heisel fra ABC Dame Elite tog sig af de øvrige podieplaceringer.
U19-herrerne var også i aktion i Middelfart. Her blev det til en stor triumf for Team Mascot WorkWear, der ryddede hele podiet.
Frederik Lykke tog sejren foran holdkammeraterne Anders vos Sørensen og Rasmus Perto.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce