Nairo Quintana besidder et fantastisk stort talent, men han kommer ikke til at vinde Tour de France. Så kontant er meldingen fra den tredobbelte Tour de France-vinder Greg LeMond.
Annonce
For fem år siden spåede mange, at Nairo Quintana en dag ville vinde Tour de France. I dag er Nairo Quintana 29 år gammel, og han har stadig ikke vundet Tour de France endnu. Hvis man skal tro den amerikanske Tour de France-vinder Greg LeMond, kommer det heller ikke til at ske umiddelbart.
”Han har ikke færdighederne til at angribe og være sammen med favoritterne. Han søger altid en balance. Det er en sand overraskelse, at han ikke udnyttede sit potentiale. Han er et stort talent, men jeg tror ikke, at han nogensinde kommer til at vinde Tour de France,” siger Greg LeMond til Cyclingnews.com.
Nairo Quintana har vekslet det potentiale, som LeMond beskriver til en sejr i Giro d’Italia og Vuelta a España foruden en række samlede sejre i Tirreno-Adriatico, Romandiet Rundt, Catalonien Rundt og Baskerlandet Rundt, mens hans bedste resultat i Tour de France er andenpladserne fra 2013 og 2015.
Greg LeMond selv vandt Tour de France tilbage i 1986, 1989 og 1990.
SKAL NAIRO QUINTANA MED PÅ DIT TOUR DE FRANCE-MANAGERHOLD? SÆT DET HER
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce