Patrick Lefevere virker ikke uenig i, at pengestrømmen i cykelsporten ikke begunstiger holdene, men han er slet ikke klar til at starte en krig mod ASO.
Annonce
Der er uenighed i cykelsporten om tilgangen til den økonomiske model, som er selve fundamentet for løbsarrangørerne i dag. TV-rettighederne tilfalder ikke mandskaberne, men arrangørerne, og dermed tjener RCS Sport og ASO en god portion penge.
Nogen mener, at mandskaberne skal have andel i de penge, ligesom i fodbold eksempelvis, men det får man ikke den karismatiske Patrick Lefevere til at sige i denne tid. Han vil ikke starte en krig mod ASO, men blot have muligheden for at køre Tour de France i år.
”Som hold har vi ikke nogen ben at stå på. Der er mange, som gerne vil være med fremme, men jeg kommer ikke til at starte en krig mod ASO nu. Jeg vil kun være glad, hvis vi kan køre Touren,” skriver Patrick Lefevere i sin klumme hos Het Nieuwsblad.
Han er også næsten ligeglad med, hvor mange ryttere per hold, der kommer med. Der er fra nogen fronter blevet efterlyst, at der kan komme flere ryttere med, nu når sæsonen er kortet sådan ned, men det vil han ikke sætte krav til heller.
”Hvis de vil have syv ryttere per hold, så bliver det syv ryttere per hold. Hvis vi starter en krig nu, så er der ikke engang ti hold tilbage på WorldTouren næste år,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce