
Patrick Lefevere forsøgte på dagens pressemøde at banke noget selvtillid ind i holdet.
Annonce
Soudal Quick-Step har kæmpet gevaldigt med det i brostenskampagnen indtil videre.
Resultaterne er udeblevet, og holdet har ikke været i nærheden af at præge løbene, som de plejer.
Patrick Lefevere har ikke været bleg for at kritisere sine ryttere i pressen, men på et pressemøde forud for løbet gav han udtryk for, at han fortsat har en stor tro på sit hold.
Varm op til årets Flandern Rundt: Kasper Asgreen ser tilbage på sejren i 2021
"Vi har taget et par slag, men vi er ikke døde. Jeg siger altid, at vi gør regningen op efter Liege. Med den her gruppe er det efter Roubaix," startede han.
"Jeg føler mig overbevist om, at det her er det samme hold, som vandt for to år siden. Jeg ser ikke den store forskel," fortalte han og pegede over på de syv ryttere, der skal køre søndagens løb, inden han italesatte Jumbos dominans.
"Van Aert er blevet bedre, ja. Deres hold er blevet stærkere. Men jeg nægter at tro på, at de 'gule' er stærkere end dem, vi har her. I øjeblikket er det måske lidt inde i hovedet på os. Starter vi som om, at vi er slået på forhånd, så kan vi lige så godt spille kort i stedet for. Jeg ønsker ingen dårligdom, men løbet er langt og det kræver fuld koncentration. Alt kan ske. Løbet er aldrig slut. Først, når man når målstregen."
Annonce
Den excentriske holdejer fortsatte herefter sin monolog ved at kigge tilbage på fordums styrke, hvor Quick-Step for blot to år siden formåede at få skovlen under de andre.
Her var det særligt Kasper Asgreen, som han hæftede sig ved.
"Jeg husker for to år siden, da Asgreen nåede finalen med Van der Poel. Offentligheden gav dem få chancer for at vinde. Vi havde et godt møde to dage før, hvor Asgreen sagde, at han kunne spurte. Han overbeviste holdet, og han vandt. Måske har de andre set, hvordan de kan slå os nu, men jeg føler ikke vi er slået, før løbet er i gang."
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce