Annonce
I en podcast fra belgiske Sporza om transfervinduet kritiserer Deceuninck - Quick-Step’s ejer Patrick Lefevere Israel Start-Up Nations transferstrategi. Belgieren kommer også med et lille svirp mod UAE Team Emirates.
Patrick Lefevere er kendt som en mand, der ikke lægger fingre imellem. Han siger, hvad han mener.
I podcasten De Tribune fra Belgiske Sporza skulle det netop overståede transfervindue diskuteres og Deceuninck - Quick-Step-bossen var klar i mælet, da han skulle vurdere hvilket hold, der havde klaret det bedst.
”Mit, fordi vi kunne holde på alle vores stjerner,” lyder det bramfrit.
Deceuninck - Quick-Step har da også undgået stjerneflugt i år og kun luxembourgske Bob Jungels vil prøve lykken andetsteds.
Lefevere er lige så skarp i replikken, når han skal udpege det hold, der har klaret transfersæsonen dårligst.
”Israel Start-Up Nation. De har købt for mange individer. Der er ikke nogen langsigtet plan med deres indkøb,” svirper han WorldTour-holdet fra Israel.
Annonce
Israel Start-Up Nation har blandt andet købt den firedobbelte Tour-vinder Chris Froome, ardennerspecialisten Mike Woods, Daryl Impey og brostenseksperten Sep Vanmarcke, der alle er stærke ryttere på papiret, men også over 30.
Lefevere finder også tid til at rose UAE Team Emirates, men der følger dog alligevel en lille kæk bemærkning med.
”UAE Team Emirates ser stærke ud på papiret, men det er også nemt for dem. Mauro Gianetti [Manager på holdet] skal bare ringe til sheiken og så har han pengene,” slutter belgieren.
Hans eget hold har i denne transfersæson forstærket sig med tjekkiske Josef Cerny og den tidligere supersprinter Mark Cavendish.
Annonce
SENESTE
Video
Landevej
Video
Cykelsøgemaskinen VELOMIO.com, der sammenligner produkter og priser fra +150 cykelforretninger, har fundet nedenstående aktuelle tilbud.
Landevej
Landevej
Annonce