Det ledende IOC-medlem Dick Pound fortæller nu til amerikanske medier, at OL bliver udskudt. Dermed er bolden kastet op i luften og en ny placering skal findes.
Annonce
Meldingerne omkring de kommende Olympiske Lege er mange, og nu fortæller et ledende medlem af IOC, at beslutningen om at udskyde OL allerede er taget. Det er canadiske Dick Pound, som er tidligere præsident for WADA, som bekræfter beslutningen overfor USA Today.
Han fortæller, at detaljerne omkring udskydelserne skal forhandles på plads på flere forskellige niveauer i de kommende uger, og at der derfor fortsat er mange ubekendte i det store billede endnu.
”Baseret på den information, som IOC har på nuværende tidspunkt, er det blevet besluttet at udskyde det. OL kommer ikke til at starte 24. juli, det er alt jeg ved,” siger Dick Pound til USA Today.
Dermed ser det altså ud til, at de danske cykelryttere ikke kommer til at kæmpe om OL-medaljer i år i den sæson, som for mange ryttere handlede om netop OL. I stedet må alle danske medaljedrømme højst sandsynligt vente et år.
Skulle beslutningen blive officiel, er det første gang siden 1944, at OL i den moderne sportshistorie ikke bliver afholdt som planlagt. OL er tidligere blevet aflyst i 1944, 1940 og 1916 som følge af de to verdenskrige.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce