Sidste års ungdomstrøje i Tour De France har fået en kæp i hjulet for sin forårssæson. Et styrt på en træningstur har kostet et brækket håndled, som betyder en længere løbspause for franskmanden.
Annonce
Han skulle egentlig have kørt klassement i UAE-tour og have været med på holdtidskørslen i dag. I stedet kan Pierre Latour se frem til en længere løbspause, efter han i går styrtede og brækkede håndleddet i De Forenede Arabiske Emirater.
Holdets læge siger i en pressemeddelelse, at Latour har brækket sit venstre håndled, og selvom han først skal hjem til Frankrig for at blive opereret, estimerer lægen at Latour mindst kommer til at være ude i fire-seks uger.
Et af Latours mål efter UAE-Tour var egentlig Catalonien rundt som starter den 25. marts, hvorvidt han stiller op i det løb er dog mere end tvivlsomt nu. Senere på sæsonen er Latour en del af truppen til Tour De France, og forhåbentligt får denne skade ikke for stor indflydelse på dette mål.
I stedet for Latour har holdet indkaldt Aurelien Paret-Peintre til truppen i UAE-Tour. Den 22-årige franskmand blev for en uge siden nummer 51 i Trofeo Laigueglia og kører sin første fulde sæson for AG2R.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce