Med en vindermargin på syv point lykkedes det Lasse Norman Hansen og Matias Malmberg i par nummer syv at blive danske mestre i parløb ved torsdagens banestævne i Ballerup Super Arena.
Annonce
Lasse Norman Hansen og Matias Malmberg er officielt Danmarks bedste i disciplinen parløb.
Torsdag aften blev der afviklet DM i parløb og keirin i Ballerup Super Arena. Norman og Malmberg løb med DM-titlen i parløb med i alt 80 point, mens Robin Juel Skivild og William Blume kørte sig ind på andenpladsen med en samlet pointsum på 73. Frederik Rodenberg og Oliver Wulff Frederiksen sluttede på tredjepladsen med 64 point.
Herreeliten skulle i aftes også i aktion i disciplinen scratch. I det første heat vandt Cykling Odense-rytteren Tobias Aagaard Hansen ganske imponerende over Rodenberg og Norman, mens andet heat blev vundet af Wulff foran Malmberg og ABC-rytteren Carl Frederik Bevort.
I keirin lykkedes det Tim Bendtsen at blive dansk mester foran Chris Bohn Ebert og Jens Christian Dich.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce