Søndag aften blev danske Lasse Norman Hansen nummer fem i omnium ved World Cup-stævnet i Glasgow. Dermed ligger danskeren nu samlet nummer et i World Cuppen.
Annonce
Lasse Norman Hansen blev søndag aften nummer fem i omnium-konkurrencen ved weekendens World Cup-stævne i Glasgow. Danskeren, som fredag var med til at vinde guld i 4000 meter holdforfølgelsesløb, fik en mindre god start på løbet, da han i første disciplin, scratch, blot blev nummer 11.
Meget bedre blev det ikke i tempo - eller udskilningsløbet, hvor Norman Hansen blev henholdsvis nummer 7 og 13, men i det afsluttende pointløb lykkedes det danskeren at køre sig fra en plads som nummer 12, til en samlet femteplads.
Løbet blev vundet af den franske europamester Benjamin Thomas, mens britiske Mark Stewart og italienske Francesco Lamon blev henholdsvis nummer to og tre.
Aftenens stævne var anden afdeling af World Cuppen, og Lasse Norman Hansens femteplads betyder, at han nu fører World Cuppen med 725 point. Portugisiske Rui Oliverira ligger nummer to med 560 point, mens hollandske Jan Willem van Schip ligger nummer tre med 550 point.
World Cuppen har i alt seks afdelinger, og næste afdeling køres i Hong Kong fra d. 29. november til d. 1.december.
Tidligere på aftenen var også det danske par Julie Leth og Amalie Dideriksen i aktion.Trods to styrt undervejs i parløbet, lykkedes det alligevel danskerne at få en femteplads med hjem.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce