Christophe Laporte satte et flot punktum for sit første etapeløb i 2019 med endnu en etapesejr og en samlet sejr i Etoile de Besseges. Han ville dog have været skuffet, hvis han ikke havde fået sejren med.
Annonce
Christophe Laporte gik ind til enkeltstarten i en yderst favorabel situation. Allerede på anden etape sikrede han sig førertrøjen i løbet, som han også forsvarede på gårsdagens etape, hvor Marc Sarreau vandt.
Laporte har nu igen fået en god sæsonstart, som han også fik sidste sæson. Han kan blandt andet notere sig, at han har tre sejre mere end Nacer Bouhanni, med hvem han slås om at være Cofidis´ foretrukne hurtige mand.
”Det er fantastisk, holdet gjorde det godt i går og jeg ville give dem alt tilbage i dag. Hvis jeg ikke endte med at vinde, ville jeg have være skuffet, selvom jeg vidste, at jeg ikke kunne gøre det bedre. Jeg er glad på mine og holdets vegne,” fortæller Laporte til DirectVelo.
26-årige Laporte har kørt for Cofidis siden 2014, hvor han i mange år var netop Bouhannis højre hånd i spurterne. Nu er han altså mere end hurtig nok til selv at prøve sig af mod feltets hurtige folk.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce