\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Den 33-årige, der tidligere har kørt for Ordrup Cykelklub, fortæller, at ruten er som sat sammen fra de gamle træningsruter. Netop det giver en fordel for Krogager selv og resten af landsholdet.
“Helt sikkert. De fleste på landsholdet er rigtig velkendte med ruten. Så det er fedt at starte ud med en etape, der netop er vores hjemmebane. Vi kender vejene så godt og træner her til hverdag,” lyder det fra Krogager.
Hjemmebaneløb giver motivation “ude i alle rækker”
Netop det faktum, at løbet starter på danske veje kan give et enormt løft for dansk cykling, spår landsholdsrytteren.
“Det giver mega meget motivation - både for os, men jeg tænker også for de unge piger derude, som kan se, at der kommer et stort løb til Danmark, Sverige og Norge. Der er mulighed for at køre for et landshold mod de bedste i verden, som lige har kørt i Touren,” lyder det fra Krogager.
“Det giver en motivation helt ude i alle rækker. I Danmark kan vi se, at der de seneste år bliver kørt stærkere og stærkere i kvindefeltet herhjemme. At vi kan prøve med de bedste, det er bare fedt for os allesammen,” fortsætter hun med et stort smil.
Dermed bliver Krogager også en stor oplevelse rigere, når støvet har lagt sig i Helsingør senere i dag.
“Det er sindssygt fedt, en virkelig fed oplevelse. Vi glæder os rigtig meget, og det er også historisk at vi får det her WorldTour-løb til Danmark, hvor vi kan stille med en masse danske ryttere, som kan komme ud og konkurrere med de allerbedste.”
Det er første gang Tour of Scandinavia køres i sit nuværende format. Førhen blev løbet kørt som Tour of Norway.
Sidste år vandt Annemiek van Vleuten Tour of Norway.