
Mikel Landa har ikke opgivet håbet om en samlet Giro-sejr og er fortsat optimistisk inden løbets sidste bjergslag.
Annonce
Kampen om Maglia Rosa er fortsat åben mellem Giroens tre bedst placerede ryttere i klassementet, Richard Carapaz, Jai Hindley og Mikel Landa, inden løbets sidste bjerslag i dag skal udkæmpes på 20. etape.
Dagens store bjergetape bliver ligeledes rytternes sidste chance for at vinde tid på hinanden inden søndagens enkeltstart.
Blot tre sekunder skiller Carapaz og Hindley, mens Landa fortsat er en trussel 1.05 efter ecuadorianeren.
Selvom den spanske Bahrain-Victorious-rytter indtil videre ikke har været i stand til at tage tid på sine to konkurrenter, så er han alligevel optimistisk omkring sine egne chancer.
Det siger Landa efter gårsdagens etape ifølge Cyclingnews.
“Ingen har endnu vist svaghed i forhold til hinanden og alt kan ske lørdag (i dag, red.). Det er en stor og hård etape. Jeg er fortsat optimistisk,” lyder det fra den 32-årige spanier, som samtidig fortæller, at afslutningen på 19. etape ikke passede ham særlig godt.
Annonce
“På den sidste stigning var der nogle angreb, men det var en kort og eksplosiv stigning. Det er ikke den bedste type for mig. Jeg er glad for at vi sluttede sammen og at jeg ikke tabte noget tid til Carapaz og Hindley.”
Mens du venter på at 20. etape skydes i gang, kan du læse vores optakt til etapen her.
Du kan følge hele etapen på Discovery+, hvor du lige nu kan få et særligt tilbud gennem Feltet.dk.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce