Lampaert bliver hos familien Wolfpack
20. august 2018 18:05 af Mathias Høj Foto: Mathias Mundbjerg / Feltet.dk

Den belgiske mester Yves Lampaert har forlænget sin kontrakt med Quick-Step Floors i to år.

Yves Lampaert kom til Quick-Step i 2015, hvor belgieren to skidtet fra pro-kontinentalniveau og op på WorldTouren. Sidste slog den 27-årige Lampaert for alvor igennem, da Quick-Step-rytteren på et halvt år blev belgisk mester i enkeltstart, etapevinder i Vuelta a España og vinder af den belgiske klassiker Dwars door Vlanderen. Disse resultater viser den store alsidighed, som Lampaert besidder, men også belgierens rolle på Quick-Step, hvor det af og til bliver fokus på egne chancer. Rollefordelingen og strukturen på holdet er også nogle af årsagerne til Lampaerts valg om at blive på det belgiske WorldTour-hold.

 

”Holdet har vist stor tiltro til mig over årene, og jeg har været i stand til at køre mine egne chancer, hvilket jeg er taknemmelig for. Jeg elsker, hvordan vi altid former løbet, kører aggressivt, gøre det hårdt for andre og gå for sejren. Det er fantastisk at være en del af sådan en oplevelse,” fortæller Lampaert.

 

Forårsklassikerne har altid være Lampaerts domæne, men i 2016 stillede belgieren op i sin første Grand Tour ved Vuelta a España. Allerede året efter gav det som sagt pote på anden etape af det spanske etapeløb, hvor det blev til etapesejr. Den belgiske mester håber på flere gode resultater i Grand Tours til næste sæson, men klassikerne er naturligvis stadig højt prioriteret.

 

”Jeg vil igen fokusere på klassikerne, og forhåbentlig kan jeg tage et skridt op og vis nogle fantastiske ting. Jeg vil også fastholde et fokus på Grand Tours. Jeg deltog i mit første Tour de France i år, hvilket var en forrygende oplevelse, og det har gjort mig sulten på mere,” siger den belgiske Quick-Step-rytter.

DEL
KOMMENTARER