Den læge og fysioterapeut fra Arkea-Samsic, det franske politi mandag morgen tog i deres varetægt, blev i går aftes løsladt. Undersøgelsen af flere af holdets ryttere fortsætter dog.
Annonce
Den tilbageholdte læge og fysioterapeut fra Arkea-Samsic er blevet løsladt.
Det fortæller anklagemyndigheden i Marseille:
”Vi informerer om, at de to tilbageholdelser blev ophævet i begyndelsen af natten. De involverede er blevet løsladt,” lyder meldingen fra anklageren Dominique Laurens ifølge Wielerflits.nl.
Den undersøgelse af flere af holdets ryttere, der blev igangsat efter en ransagning af Nairo Quintana, Dayer Quintana og Winner Anaconas hotelværelser på 17. etape af Tour de France, fortsætter dog ufortrødent, på trods af løsladningen af holdets to medarbejdere:
”Som jeg har sagt flere gange, er efterforskningen stadig i gang, og efterforskningsarbejde og afhøringer skal stadig udføres, inden anklageren, baseret på de indsamlede oplysninger, træffer en beslutning,” lyder de afsluttende ord fra Dominique Laurens.
Du kan læse mere om Nairo Quintanas kommentarer til den yderst negative sag her. Den colombianske bjergged udtaler blandt andet, at hans lovlige vitamin-tilskud blev beslaglagt, men også, at der ikke er fundet nogle doping-substanser på hans værelse.
Vi følger stadig sagens seneste opdateringer.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce