Prøv vores nye app

EKSKLUSIVT INTERVIEW

Kron uddyber forårsplaner og bekræfter ny rolle
18. januar 2023 20:00Foto: Maxime Van der Wielen
af Gustav Volstrup Sønderlund

Med afgangen af flere store stjerner på Lotto er Andreas Kron tilset en større rolle i forårets største løb. Over for Feltet.dk løfter danskeren tilmed sløret for flere store mål i klassikerne og forklarer til- og fravalg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

2022 blev et år med op- og nedture for Andreas Kron. Ikke desto mindre var det et år, han lærte meget af, hvilket har modnet ham yderligere frem imod 2023.

 

Derfor føler den danske stjerne sig helt klar, inden han skyder sin sæson i gang i starten af februar. Forud for sæsonen har Feltet.dk vendt og drejet sæsonplanerne og en eventuel kaptajnrolle med Lotto Dstny-profilen.

 

”Det er gået godt, synes jeg. Markant bedre end sidste år, hvor jeg havde en knæskade på grund af et styrt. Så i år har det egentlig været problemløst,” lyder den umiddelbare melding om sæsonforberedelserne hen over vinteren.

 

Læs også
Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

 

I sidste uge blev Krons løbsprogram offentliggjort under Lotto Dstnys præsentation af 2023-truppen.

 

De største løb i foråret bliver Strade Bianche og Ardennerklassikerne, hvorimellem danskeren gør gensyn med Catalonien Rundt, som han i 2021 åbnede med bravur ved at vinde åbningsetapen i sit første WorldTour-etapeløb.

 

Og de tre højdepunkter er også dem, som den 24-årige fremhæver som forårets store fokuspunkter.

Annonce

 

”Så ja, første store mål er Strade, og så selvfølgelig Catalonien og køre med om en etapesejr igen og forhåbentlig vinde, og så Ardennerne,” bekræfter Kron.

 

”Tidligere har jeg egentlig prioriteret Ardennerne højt, men jeg har egentlig fået en kærlighed for Strade, som jeg glæder mig rigtig meget til, som nok er det første store mål. Jeg håber på at være med helt oppe,” tilføjer han og forklarer, hvorfor den første formtop skal ligge i starten af marts.

 

Artiklen fortsætter under billedet.

Andreas Kron er sluttet i top-30 begge gange, han har prøvet kræfter med de toscanske grusveje. Foto: Sirotti.

 

For de tre mål ligger spredt godt ud over forårssæsonen, idet Strade Bianche er et af de indledende løb i klassikerkampagnen, imens Liége-Bastogne-Liége traditionelt runder forårssæsonen af.

 

Det vil sige, at der går omkring en halvanden måned fra første til sidste formtop i foråret. Kron uddyber yderligere, hvorfor han netop har Strade Bianche som stort mål i foråret i stedet for at have fuldt fokus på Ardenner-klassikerne.

 

”Jeg vil sige, jeg er et sted i min karriere, hvor jeg også skal prioritere at lave et godt resultat i Strade, det ville være kæmpestort. Så jeg prioriterer Strade lige så højt som Liége. Og så kan man sige, hvis jeg forhåbentlig laver et godt resultat i Strade, så kan man gå steppet højere,” fortæller han og fortsætter:

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

”Men jeg fandt også ud af sidste år, hvor det var lidt et svært år med skader og forskellige forstyrrende elementer, men der var måske også lidt for meget fokus på Ardennerne. Og man kan sige, hvis det ikke lykkes, så har det været en fiasko.”

 

Og rytteren fra Albertslund frygter ikke, at for mange formtoppe i foråret kan ende med fiasko i sidste ende.

 

”Da jeg har noget tid efter Strade til at forberede mig til Catalonien og noget tid derefter, så det burde kunne fungere,” forsikrer han, inden han tilføjer et lille forbehold:

 

”Men jeg er jo stadig inde i en proces, hvor jeg skal lære år for år. Det er jo kun min tredje sæson på det niveau. Og det gør så, at jeg stadig skal lære, hvordan en sæson fungerer. Nu vælger vi lidt anderledes, end vi har gjort de andre par år.”

Annonce

 

Gensynet med Catalonien Rundt glæder i den grad Lotto-profilen, som ad flere omgange henviser til den flotte etapesejr forrige år, hvor han blandt andre slog Luis León Sánchez og Lennard Kämna i spurten og dermed kunne køre den efterfølgende enkeltstart i førertrøjen.

 

Grunden til, at Kron vælger at vende tilbage til det spanske etapeløb i stedet for at køre eksempelvis Paris-Nice, er ganske klar.

 

”Jeg tror, at Paris-Nice kunne være interessant at køre, men jeg vil rigtig gerne også køre Strade. Der er nogen, der har kombineret de to løb, men jeg er et sted, hvor at det skal jeg ikke ud at prøve endnu. Det starter dagen efter. Det bliver for tight,” forklarer danskeren.

 

Kron har ikke prøvet at køre hverken Paris-Nice eller Tirreno-Adriatico, som er forårets to første WorldTour-etapeløb. Holdet har dog fravalgt at køre Tirreno-Adriatico i år, hvilket Kron forklarer med, at de gerne vil have noget ”luft i programmet.”

 

Artiklen fortsætter under billedet.

Andreas Kron tog sin første WorldTour-sejr på sin første etape af et WorldTour-etapeløb. Foto: Lotto Soudal  / Photo News.

Annonce

 

Læs også
Tobias Lund vinder for anden dag i træk

 

Stjernestop rykker Kron op

Lotto Dstny er gået igennem en større udskiftning fra 2022 til 2023. Dels har holdet fået ny general manager, dels er de rykket ned fra WorldTouren til ProTouren og dels har det belgiske mandskab givet afkald på flere store profiler.

 

Tim Wellens og Philippe Gilbert har blandt andre forladt holdet. Netop disse to ryttere har haft et løbsprogram lignende Krons i de to forgange sæsoner, og deres højere plads i hierarkiet har gjort, at danskeren i højere grad har stået i skyggen af de belgiske stjerner.

 

Men deres afgang har banet vejen for, at den 24-årige dansker bliver kørt i stilling til en mere fremtrædende rolle.

 

”Jeg ser egentlig, at jeg får en mere fri rolle og måske også endda en lidt mere lederrolle. Det kommer lidt an på, hvordan jeg er kørende. Det gør, at vi har lidt mere luft med det hold, vi har,” beretter Kron om, hvad afskeden af de to belgiske esser gør for hans chancer.

 

”Det har været rigtig godt at lære specielt af Tim, som jeg har kørt rigtig meget med. Gilbert har også været rigtig god at lære af, men specielt Tim har jeg lænet mig meget op ad, og nu skal vi ligesom prøve alle os unge, der har stået lidt i skyggen eller kørt nogenlunde sammen med dem, at vise hvad vi kan,” pointerer han yderligere.

Annonce

 

Netop dét, at den lette puncheur har lænet sig op ad Gilbert og Wellens, har gjort, at han føler sig klar på at tage den udfordring op, som det er at blive leder.

 

”Der vil altid være mere og mere ansvar. Det har jeg også fået i løbet af de sidste par år. Men jeg føler ikke, at der er mere pres. Vi har en god plan med min udvikling og hvilken vej, vi skal gå,” forsikrer Lotto-danskeren.

 

”Man kan sige, at jo, der vil naturligt være mere og mere pres, men det er der i den her verden, og det må man leve med og prøve at få til at fungere, og det synes jeg, at jeg og holdet er gode til,” tilføjer han og lader sig derfor ikke skræmme af at rykke op i hierarkiet på det belgiske ProTeam.

 

Dog kan Kron ikke afsløre, hvor ofte han bliver kaptajn i foråret.

 

Læs også
Se Tobias Lunds anden store sejr

 

Artiklen fortsætter under billedet.


Kron har ofte stået i skyggen af blandt andre Tim Wellens. Men nu er belgieren skiftet væk fra holdet. Foto: Lotto Dstny.

Annonce

 

Samtidig nævner han en stribe andre ryttere på Lotto, som, ligesom ham selv, kommer til at få flere chancer.

 

”Men vi er en del unge, Maxim van Gils, Pascal (Eenkhoorn, red.), Sylvain Moniquet vi kører noget af det samme her i foråret, og der skal vi alle sammen præstere, og som hold kan vi forhåbentlig præstere,” siger han.

 

Van Gils og Eenkhoorn viste blandt andet sidste år med sejre i henholdsvis Saudi Tour og det hollandske mesterskab, at de også kan levere resultater.

 

Alligevel håber den 24-årige, at han i løbet af foråret kan gøre rollerne klarere defineret.

 

”Vi er flere på nogenlunde det samme, men jeg satser på at bevise i løbet af foråret, at jeg er en af dem, der skal lede det,” lyder det selvsikkert fra Kron.

Annonce

 

Endeligt tør Kron godt at røbe sin målsætning både for foråret og for 2023 som helhed.

 

”Jeg vil rigtig gerne have en top-ti i noget af det. Det har jeg ikke haft endnu, og så må vi se, hvor det ender henne,” indrømmer han som udgangspunkt er målsætningen i forårets klassikere, inden han afslører, hvad der vil stille ham tilfreds i slutningen af sæsonen.

 

”Jeg vil rigtig gerne vinde cykelløb igen. Jeg vil sige, det er jo altid federe at have WorldTour-sejre end Pro-sejre, men for mig handler det egentlig mest om nu at komme op at vinde igen. Og så cykelløb hvor jeg kører mere og mere om sejrene og får den der fornemmelse af at køre finaler,” runder han af.

 

Forud for 2023-sæsonen har Feltet.dk også snakket med den danske profil om hans chancer for at komme med til Touren igen, hvilket ikke er helt sikkert endnu, og hvordan han skal forsøge at vinde sine løb fremover, efter han har forsøgt sig med forskellige tilgange til succes.

 

Følg med på sitet for at læse næste del af interviewet med Kron.

Annonce

DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 25. april 2024

Landevej
Ny triumf til Lidl-Trek-talent
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Vidunderbarn lykkedes med sit ”første udbrud i karrieren”
Landevej
Video i artiklenSe Lunds reaktion på ny sejr
Landevej
Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg
Landevej
Sådan vandt dansk stortalent for anden dag i træk
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lunds anden store sejr
Landevej
Total dominans af UAE
Landevej
Video i artiklenLund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?
Landevej
Video i artiklenTobias Lund vinder for anden dag i træk
Landevej
Ayuso ser frem til enkeltstart: Perfekt på papiret
Landevej
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut
Landevej
Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia
Landevej
Kron før 2. etape: Håber på at vise noget
Landevej
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb
Landevej
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund triumfere i Tyrkiet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Motion
Første cykelmagasin på gaden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewHjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre
Landevej
Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Officielt: Disse hold skal køre 2024 Tour de France Femmes avec Zwift
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Annonce

Landevej
Overrasket Alpecin-Deceuninck-rytter reagerer på podieplads
Landevej
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet
Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Landevej
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr
Landevej
Video i artiklenDansk sprintertalent tager stor sejr
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl
Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Landevej
Stortalent tager førertrøjen: Philipsen bliver glad, når han ser det
Udstyr og test
Test: Ekoi Gara MIPS Air
Landevej
Tysker i tårer efter triumf: Der står mange mennesker bag
Landevej
Dansk sprintertalent på podiet i tysk jomfrusejr
Landevej
Verdens bedste sprinter skriver lang kontrakt
Landevej
Quick-Step vil overveje ny Evenepoel-satsning
Landevej
Optakt: 2. etape af Presidential Tour of Türkiye
VIS FLERE

Annonce